- Hjem
- Krybdyr foder
- Foderdyr
- Zophobas Larver - Zophobas Morio
Seneste indlæg på bloggen
Huler i terrariet: Nøglen til dit krybdyrs trivsel og velvære
Pasningsvejledning til Phelsuma Borbonica Grand Etang (Reunion Daggekko)
Pasningsvejledning til græsk landskildpadde (Testudo hermani (boetgeri)
Pasningsvejledning til skægamer (Pogona vitticeps)
Åbent Hus hos Monis: 10-års fødselsdag!
Se alleBlog kategorier
- Monis Krybdyrs Blog (8) Monis Krybdyrs Blog Her finder du en masse viden fra pasningsvejledning om krybdyr eller blog om insekter, der [...]
- Pasningsvejledning til Krybdyr (8) God læse lyst
- Insekter (8)
Zophobas Larver - Zophobas Morio
Zophobas Morio også kendt under navnet kæmpe melorm er et af de mest anvendte foderemner til fugle, fisk og krybdyr.
De store larver er af mange elsket fordi de har samme næringsværdi som eksempelvis melorm har det men uden for meget exo skellet.
Samtidig egner zophobas larver sig også særdeles godt til større øgler som skægagamer men også større rovfisk som cichlider kan lide de store laver.
Ofte sker det at larverne dør uden at man kender årsagen og derfor kan der her på siden læses omkring pasning af zophobas morio således at spildet bliver så lidt så muligt.
Længere nede kan du læse en gennemgribende guide om zophobas morio også kendt som kæmpe melorm hvor pasning , foder, væske osv bliver afdækket således at du som forbruger har de bedste forudsætninger for at undgå spild.
Der er 13 produkter
Aktive filtre
Læs mere...
Skjul igen
Kæmpe melorme
Zophobas larver – eller kæmpe melorme – er et populært foderdyr til de større hobbydyr. Kært barn har mange navne, og disse lidt større orme er ingen undtagelse. På latin har de betegnelsen Zophobas morio, som også er navnet på den bille, de med tiden kan blive til. Nogle kender dem dog også som kæmpe melorme, morio orm, superworms eller Zophobas larver. Uanset hvad man kalder dem, er en ting dog sikkert: Hobbydyrene elsker dem. De er velegnede som foder til de større hobbydyr som fx kamæleoner og leguaner eller visse insektædende fugle og pattedyr, som f.eks. pindsvin. De er lidt mere besværlige at passe og opdrætte end almindelige melorme, men grundet størrelsen vil man ofte få et bedre udbytte med Zophobas larver. Og hvis man har mod på det, kan insekterne også sagtens spises og nydes af mennesker.
Hvad er Zophobas larver eller kæmpe melorme?
Zophobas larver kaldes som sagt også for kæmpe melorme. Det er en smule misvisende, for selvom disse larver bestemt er større end de klassiske melorme, er de også en helt anden art. Zophobas larver har altså ikke andet tilfælles med almindelige melorme end deres udseende. Kæmpe melorme kommer nemlig også fra et helt andet habitat end almindelige melorme. Zophobas’ naturlige habitat findes i den fugtige regnskov i især Syd- og Centralamerika. Her fungerer de som nedbrydere af blandt andet nedfaldne blade. Larverne har et klassisk udseende med en gullig farve og sort/brune striber langs kroppen. De er ca. 5-6 cm lange og 5 mm i tykkelsen. Hvis de får lov at udvikle sig til biller, bliver de ca. 3-3,5 cm lange.
Kæmpe melorme er særdeles velegnet som foderdyr
Kæmpe melorme – eller Zophobas larver – er blevet utroligt populære blandt hobbydyrs-ejere. Det skyldes flere årsager. Først og fremmest er de relativt nemme at passe og opdrætte, så man med lidt tålmodighed kan sikre sig en kontinuerlig strøm af nyt foder til ens hobbydyr. Larverne er både proteinrige og fede, hvorfor de indgår som en naturlig del af en sund og varieret kost til dine hobbydyr. På grund af deres fede natur bør de dog ikke bruges som primært foder, medmindre man har med svage, udmagrede eller drægtige dyr at gøre. Samtidig er Zophobas larven kendetegnet ved at have en mindre andel exoskelet end almindelige melorme. Det gør larverne nemmere at fordøje hos hobbydyr såvel som hos mennesker.
Pasning af Zophobas larver
Kæmpe melorme er som sagt en smule mere krævende at have med at gøre ift. almindelige melorme. Til gengæld gør størrelsen, at man får større udbytte. Størrelsen er også praktisk, i og med at man nemt kan håndtere larverne med hænderne eller med en pincet. Pasningen af Zophobas larver er ikke specielt krævende og kan godt betale sig, da de er utroligt næringsrige. Med andre ord kan morio orm som en del af kosten sikre, at dit hobbydyr er sundt og trives. Og det er ikke svært at få hobbydyrene til at spise Zophobas larverne, for de er nemlig vilde med dem. Når det kommer til pasning af Zophobas larver, er der kun ganske få ting, man skal holde styr på: foder, vand og opbevaring.
Fodring af kæmpe melorme
Hvad skal man fodre foderdyr med? Zophobas larver har, ligesom dit hobbydyr, godt af en varieret kost. Til gengæld er kæmpe melormene, så længe de er i larvestadiet, vegetariske. De kan fodres med forskellige gryn- og meltyper som fx havregryn og hvedeklid. Man kan dog også give dem krummer og brødrester og med fordel tilsætte proteinrigt tørfoder til deres kost. Jo mere varieret og sund en kost, som Zophobas larverne for, jo bedre foder- og næringsværdi vil de også have for dine foderdyr. I vores udvalg af produkter til opdræt af morio orm finder du forskelligt tørfoder, som er oplagt til netop kæmpe melorme. Det er en god idé at lave et lag af tørfoder af en vis tykkelse i bunden af kassen, hvor larverne ligger. Det fungerer nemlig ikke kun som foder, men også som et sted, hvor larverne kan grave sig ned og gemme sig. Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, kan du blende foderet til fint pulver, inden du lægger det i bunden af kassen. På den måde kan du nemt si foderet fra, når du skal ”høste” dine larver.
Væske til dine Zophobas larver
Der skal også væske til, for at dine larver kan trives og vokse. Desværre er det en fin balancegang, da for meget fugt i larvernes habitat kan medføre gener som f.eks. skimmelsvamp, mider eller bananfluer. Det er ikke kun med til at forværre larvernes tilstand, men kan også give irriterende lugtgener i hjemmet. Derfor er det en god idé at give væske til larverne ved hjælp af vandkrystaller eller beetle-jelly. Er det ikke en mulighed, kan du sagtens bruge vandholdige grøntsager som fx agurk, kartoffel eller æble, så længe du husker at fjerne eventuelle rester inden for et døgn. Hvis du bruger frugt og grønt, er gulerod også et godt valg, da det holder sig bedre og er længere tid om at mugne. Samtidig bør du altid gå efter økologiske råvarer. Er det ikke muligt, er det vigtigt, at du skyller og skræller dem grundigt for at undgå pesticider og andet skidt. Selvom stofferne ikke nødvendigvis dræber larverne, kan de blive overført til dit hobbydyr gennem foderet.
Betingelser til larvernes habitat
Det er naturligvis også vigtigt for dine larver og deres trivsel, at de har et godt sted at bo og opholde sig. Larverne kan ikke kravle op ad lodrette og glatte flader, og en faunaboks, akvarium eller plastikspand er derfor et oplagt valg. Larverne kan dog ”rejse” sig op ad siderne og kan blive op til 6 cm lange. En god tommelfingerregel er derfor, at siderne skal være mindst 10 cm høje. Man kan også vælge at lægge låg på beholderen, men hvis man gør det, skal man sørge for god ventilation ved at bore en del huller i låget eller siderne. Ellers risikerer man, at der dannes fugtskader og svamp i miljøet. Hvad angår temperatur og luftfugtighed vil larverne trives fint ved almindelig stuetemperatur på 22 C og luftfugtighed på ca. 30%. Morio orm tåler dog på ingen måde kulde, og man bør derfor ikke lægge dem i køleskabet, som man kan gøre det med almindelige melorme.
Hold larverne sammen for at undgå transformation
I naturen vil larverne på et tidspunkt forpuppe sig og blive til en bille. Billen er ca. 3-3,5 cm lang og har en hård skal. Samtidig udskiller billen et surt sekret, der gør, at dine hobbydyr ikke vil spise dem. Hvis larverne skal bruges som foder, har man derfor interesse i, at de ikke transformerer sig. Det problem har dog en ganske simpel løsning. Når larverne er i selskab med andre larver, lader de automatisk være med at forpuppe sig. Det skyldes, at de frygter at blive spist af deres artsfæller, når de er forsvarsløse i puppestadiet. Så længe du holder mange foderdyr sammen i den samme boks, behøver du altså ikke bekymre dig om forpupning og transformation.
Opdræt af morio orm
Hvis man har brug for en lind strøm af foder til sit hobbydyr, giver det god mening at opdrætte Zophobas larver. Det kræver dog en del arbejde og tålmodighed, hvis man skal have det til at lykkes. Men så snart det kører, vil man altid have ekstra foder til sit dyr – og måske til sig selv. For at opnå succes er det vigtigt, at man begynder med en god portion sunde og fede larver. Brug et par uger på et fede dem op på sundt og godt foder. I vores udvalg finder du udelukkende Zophobas larver i højeste kvalitet, som i høj grad egner sig til opdræt. Det kendetegner generelt insekternes verden, at der fås en masse afkom, fordi succesraten ikke er særlig høj. Man må derfor forvente, at nogle larver dør under transformationen, eller at en del æg går tabt. Med vores Zophobas larver har du dog de bedste forudsætninger for at komme godt fra start, da vi udelukkende forhandler de bedste og sundeste larver.
Forpupning og transformation
Når larverne er fedet godt op, bør du udvælge de største og sundeste larver til forpupning og transformation. Det er normalt noget, man prøver at undgå, men som bekendt skal larverne forvandle sig til biller, før de kan lægge nye æg og holde cyklussen kørende. Larverne skal som sagt ligge alene for at kunne forpuppe sig. Det kan fx gøres i en æggebakke eller boks. Ud over et roligt og uforstyrret sted har larverne ikke behov for særlige betingelser for at forpuppe sig. Larverne bliver først til en hvidlig alien-lignende puppe, der senere skifter farve til gul og så brun. Det er dog en tidskrævende proces, og det kan sagtens tage op til 6 uger, før larverne bliver til biller. Det er heller ikke alle larver, der vil begynde transformationen eller overleve den. Hvis larverne, der er blevet isoleret, stadig ikke er blevet til en puppe, bør de ”reddes” og lægges tilbage i den oprindelige boks.
Lad billerne formere sig
Når larverne er blevet til biller, er de utroligt sultne efter transformationen – derfor er det vigtigt, at man sørger for rigeligt foder og vand. Billerne sættes sammen, så de kan parre sig og formere sig. Det kan med fordel gøres i en boks med æggebakker, hvor der er plads og mulighed for at lægge æg. Billerne kan dog godt finde på at spise egne æg og larver, hvorfor man bør fjerne billerne fra boksen efter 2-4 uger. På den måde kan det nye afkom vokse og udvikle sig i ro og fred. Når man kun har med larver at gøre, er det fint med almindelig stuetemperatur og luftfugtighed. Men når larverne skal transformere sig, og billerne skal formere sig, er det en god idé at efterligne det naturlige Zophobas habitat med høje temperaturer og luftfugtighed. Anskaf dig evt. et termometer og et hygrometer, så du kan holde øje med, at temperaturen ligger omkring de 28 C og luftfugtigheden omkring 80%.
Vores udvalg af Zophobas larver og tilbehør
Hos os finder du alt, hvad du skal bruge, for at kunne bruge kæmpe melorme som foder til dine hobbydyr og måske dig selv. Ikke alene kan du hos os finde levende Zophobas larver i højeste og sundeste kvalitet. Vi forhandler også et stort udvalg af foder og tilbehør, som du kan bruge til at sikre dig det optimale udbytte med dine foderlarver. Eksempelvis forhandler vi bokse med låg og lufthuller, som i høj grad egner sig til opbevaring af kæmpe melorme og biller. Vi har også æggebakker, som giver de optimale betingelser i forbindelse med forpupning og formering. Sidst men ikke mindst har vi forskellige muligheder inden for næringsfyldt tørfoder. Her er det en god idé at gå efter kvalitet, da det foder, du giver dine foderdyr, i sidste ende kommer til at være indirekte foder for dine hobbydyr. Heldigvis forhandler vi foder af kvalitetsingredienser, hvor du er sikker på at få meget for pengene. Hvad enten du har stor erfaring med håndtering af kæmpe melorme, eller du lige skal i gang med Zophobas larverne, er vores udvalg det oplagte sted at handle ind.
Er Zophobas Atratus det samme som Zophobas Morio?
Zophobas atratus er en underart af zophobas familien og ligner til forveksling zophobas morio.
Størrelsen på biller og larver er stort set det samme og flere mener at både zophobas atratus og zophobas morio er den samme art.
Der er dog i nyere tid blevet lavet forsøg med zophobas atratus i australien hvor billen oprindeligt kommer fra.
Forsøgene gik ud på at give larverne styrofoam også kendt som flamingo der er et kæmpe problem i plast forureningen af verdens have.
Her har forsøg vist at zophobas atratus kan spise og nedbryde flamingo og efterfølgende er i stand til at formere sig.
Grunden til at zophobas atratus kan formerer sig efter at have indtaget og fortæret flamingo er at larven har et enzym i sig som kan nedbryde plastik og larven kan optage vigtige næringsstoffer i det olieholdige produkt.
Både zophoas atratus og zophobas morio er brugt i produktionen til foder til kæledyr.
Flere mener at både zophobas atratus og zophobas morio kan være med til at løse verdens mangel på bæredygtige protein kilder.
Grunde til dette er at larverne er større end almindelige melorm og samtidig naturligt får en størrelse hvor proteinindholdet bliver større.
Modsat den almindelige melorm så er fordelen ved zophobas atratus og zophobas morio at der her er mindre exo skellet og mere protein indhold.
Dette betyder at udviklingen af allergier som ofte ses ved indtagelse af melorm bliver betydeligt formindsket og derved er basen for at bruge zophobas atratus større i forhold til produktionen af bæredygtigt protein.
Har du spørgsmål eller tvivl?
Ikke alle er eksperter i foderdyr, herunder kæmpe melorme. Men det er vi heldigvis. Ikke alene har vi en stor og professionel viden inden for hobbydyr og foder, men vi har også en brændende passion for alt, hvad der har med krybdyr og hobbydyr at gøre. Vi har gennem tiden som professionelle forhandlere samt ved egne erfaringer opbygget en stor viden og kendskab til stort set alle aspekter af livet som hobbydyr-ejer. Og den vil vi hellere end gerne dele med dig. Hvis du har spørgsmål, eller der løbende opstår tvivl vedrørende dine Zophobas larver, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Det samme gælder, hvis du efterspørger andre varer i sortimentet, eller hvis du bare gerne vil have en uforpligtende snak om foderdyr, hobbydyr og alt det, der hører til. Vi ser frem til at høre fra dig.
Skjul igen