- Hjem
- Krybdyr foder
- Foderinsekter på bestilling
- Rosenbillelarver
Seneste indlæg på bloggen
Huler i terrariet: Nøglen til dit krybdyrs trivsel og velvære
Pasningsvejledning til Phelsuma Borbonica Grand Etang (Reunion Daggekko)
Pasningsvejledning til græsk landskildpadde (Testudo hermani (boetgeri)
Pasningsvejledning til skægamer (Pogona vitticeps)
Åbent Hus hos Monis: 10-års fødselsdag!
Se alleBlog kategorier
- Monis Krybdyrs Blog (8) Monis Krybdyrs Blog Her finder du en masse viden fra pasningsvejledning om krybdyr eller blog om insekter, der [...]
- Pasningsvejledning til Krybdyr (8) God læse lyst
- Insekter (8)
Rosenbillelarver
Rosenbille larver er et kendt foder til reptiler og fugle, men er rosenbillelarver et godt foder?
Hvordan produceres rosenbille larver egentlig og hvad er næringsindholdet i larverne for dine dyr?
Længere nede vil der blive dykket ned i detaljerne om rosenbillelarver som foder, herunder deres ernæringsmæssige værdi, korrekt opdræt og hvordan man integrerer dem i dyrenes kost på en sikker og effektiv måde.
Hold dig opdateret og læs videre for at lære mere om de gavnlige egenskaber ved rosenbillelarver og hvordan du kan berige dine dyrs kost med dette spændende foderemne.
Rigtig god læselyst.
Der er 13 produkter
Aktive filtre
Læs mere...
Skjul igen
Hvad er en rosenbillelarve?
En rosenbille larve er larvestadiet til den afrikanske bille kendt som rosenbillen eller på latin pachnoda butana.
Rosenbillelarven er en bille larve på samme måde som vi har gåsebiller og andre danske bille arter.
Selve rosenbillelarven gennemgår 3 stadier i sin tid som larve disse kaldes L1, L2 og L3 larvestadiet og refferere til størrelsen på larven.
Rosenbillelarver er meget anvendte inden for fodring af fugle, fisk og krybdyr fordi larverne ikke har et hårdt exo skellet som eksempelvis melorm og zophobas larver har.
De er derfor fantastiske som foder og indeholder mange proteiner og minimal mængde af fedt.
Som foderdyr er rosenbillelarver nemme at opbevare, larverne opbevares i den beholder de kommer i eller en tilsvarende beholder og kan nemt holde i beholderen i flere uger uden at de går til.
Afføringen fra rosenbillelarver er små aflange jordkugler og det er nemt at se når rosenbillelarverne har fortæret alt næring i beholderen.
Brug af frønnet træ og wooden bio substrate er en god ide til rosenbille larver da dette giver dem en naturlig form for foder.
Rosenbillelarverne gnaver sig igennem de visne blade og det bløde træ for derefter at optage de svampesporer der er i substraten.
Der findes flere forskellige jordtyper på markedet, blandt andet flakesoil som også rosenbiller fortærer.
Det er dog vigtigt at holde det til den lidt tørre side da eksempelvis flakesoil der pakkes vådt og uden udluftning faktisk dræber larverne.
Rosenbillelarver er stort set altædende og kan sagtens fodres med eksempelvis ærter også.
Ved at lægge ærterne på overfladen vil rosenbillelarverne gå til overfladen og hente dem ned hvorefter de fortærer dem.
Larvestadiet af rosenbillelarver varer normalt omkring 2-3 måneder. I denne periode gennemgår rosenbillelarverne flere skifte af exo skellet, hvor de vokser og udvikler sig.
Når larverne er fuldt udviklede, vil de forpuppe sig.
Efter ca 2-3 vil rosenbillelarven bygge en kokon af jord og blade.
Inden i kokonen opløses larven og bliver en slimet masse, her starter en proces hvor larven udvikles til bille.
Efter ca. 3 uger vil kokonen brydes og den færdige bille vil komme ud.
Husk, at disse tidsrammer kan variere afhængigt af de specifikke forhold for rosenbillelarven, herunder temperatur, fugtighed og ernæringsmæssige forhold.
Foderet er essentielt for udviklingen af larverne og selv om rosenbillelarver sagtens kan opdrættes på ren spagnum er det sjældent at foderværdien følger med her.
Derfor er det vigtigt også at huske at variere foderet til sine rosenbille larver da disse kommer til at indgå som en vigtig fødekilde for dyrene.
Hvad er Pachnoda Butana?
Pachnoda Butana er den latinske fortegnelse for nogle af de rosenbillelarver der findes her på siden og den art der anvendes hypigst som foder til krybdyr, fugle og fisk.
Pachnoda butana ligner til forveksling Pachnoda Marginata der også er en rosenbille og det kræver ekspertviden for at forstå hvad det er for en art man har med at gøre.
Forskellen ligger i aftegningerne på billen og idet man sjældent kan se hvilken bille man får når man køber larver må man stole på sælger.
Pachnoda butana er en blomsterbille art tilhørende familien Scarabaeidae og underfamilien Cetoniinae.
Pachnoda Butana kendes også under det almindelige navn "Rosenbille" eller "blomsterbille" hvoraf begge udtryk er meget generelle for de mindre arter af biller.
Pachnoda butana findes i visse områder i det nordlige og centrale Afrika, herunder Sudan og Etiopien.
Som bille er pachnoda utana et smukt insekt med en oval krop og en varierende gule, bruge og sorte farver. Den kan have en kombination af mørkebrune, sorte og af og til også metalliske farver på kroppen.
Hannen og hunnen kan have forskellige farvevarianter.
Hannen har ofte en mere glimrende og farverig fremtoning, mens hunnen har en mere afdæmpet farve.
Pachnoda butana er en bille der primært lever af frugt, nektar og blomster.
Pachnoda butana er aktiv om dagen og er tiltrukket af blomster og overmoden frugt.
For at undgå pukkelfluer i terrariet der ofte tiltrækkes af den overmodne frugt kan man med fordel bruge jellyfood til billerne.
For at billerne bliver istand til at formere sig har de brug for aminosyrer som blandt andet findes i nektar og overmoden frugt.
Dette kan også findes i blandt andet jelly food men også Nekton Nektar Plus er et godt alternativ til den overmodne frugt.
Pachnoda butana er blevet populær blandt entomologer og som hobbyinsekt, da dens smukke udseende og livlige adfærd gør den interessant at observere og opdrætte. Mange mennesker holder dem som kæledyr eller opdrætter dem til udstillinger og uddannelsesformål.
Selve billen lever ca. 6 måneder og det er svært at se alderen på billen.
Derfor anbefales det altid at købe larver og derefter fodre disse op og så biller på denne måde.
Her er man sikker på alderen og man ved at ma vil have pacnoda butana biller i en rum tid inden billerne dør af alderdom.
Pachnoda butana kan holdes i terrarie eller en plastboks.
For at opnå succes skal billerne have det rette bundsubstrat, det rette foder og lys således at de kan have en døgnrytme.
Pachnoda butana har ikke behov for UVB lys og kræver heller ikke mere end 20 grader i temperatur.
Derfor er pachnoda butana både gode som til at starte op med fordi billerne ikke kræver en masse energi men også fordi der ikke kræves en masse opmærksomhed og kærlighed.
Sådan opdrætter du rosenbille larver.
Opdræt af rosenbille larver kan være en spændende og givende oplevelse.
Her gives opskriften på succes i forhold til at opdrætte egne rosenbille larver.
For at komme i gang med at lave rosenbille larver kræver det naturligvis at forholdene for dyrene er i orden.
Det første man som nybegynder starter med er at indkøbe larver, her vil anbefalingen være at indkøbe 20-30 larver således at man sikrer både hanner og hunner.
Herefter lægges larverne i en kasse med det rette substrat, her kan det anbefales at bruge frønnet træ og hvisne blade så som wooden bio substrate der findes her på siden.
Det er vigtigt at både blade og træ er tørt og frit for dyr hvilket kan være en lang og besværlig proces.
Uønskede dyr fra skoven som skolopendre, bænkebider og mider fjernes ved at lade blade og træ tørre helt ud og eventuelt fryse det.
Alternativt kan dette også indkøbes i webshoppen her således at man kommer hurtigere i gang.
Larverne lægges nu ned i substraten og vil efter 1-4 måneder komme ud som biller.
Inden larverne kommer ud kan man med fordel forberede et terrarium til dem.
Terrariet må gerne have en høj bund da billerne gerne vil have et sted at lægge deres æg og hvor fugten kan holdes relativ hele tiden.
Vælges et akvarie skal der sørges for god udluftning i toppen af akvariet og et net så billerne ikke flyver ud.
Selve rosenbillen kan ikke kravle på glas men er i stand til at flyve og vil gerne flyve også.
Terrariet indrettes med samme type af substrat i bunden af terrariet som larverne har gået i og der indsættes grene som billerne kan kravle på.
Fodring kan ske i separate skåle med overmoden frugt, blomster, jelly og nektar.
Billerne skal ikke have en vandskål da de nemt drukner i en sådan og derfor er det en god ide at overbruse terrariet en gang dagligt med en forstøver.
I toppen placeres en lyskilde, denne må gerne være i LED så udgiften til strøm bliver minimal.
Lyset skal være tændt 12 – 14 timer dagligt således at der opnås en dagsrytme for billerne.
Hannerne vil til tider kæmpe om hunner men dette sker ved fredelige kampe hvor den vindende han ofte skubber sin modstander ned fra en gren eller lignende.
Herefter vil den vindene han pare hunnen som kort tid efter vil lægge æg i bundlaget.
Det er vigtigt at bundlaget ikke svømmer i vand men er lettere fugtigt.
Larverne vil klække efter 1-2 uger og de små nyfødte larver begynder med det samme at spise af bundlaget.
Rosenbillen pachnoda butatna er ikke kannibalistisk som man ser med andre bille arter og man behøver derfor ikke at tjekke bundlaget igennem for eventuelle larver med fare for at ødelægge potentielle æg.
Man vil efter en tid begynde at se at bundlaget falder sammen og ved at rode det igennem vil man opdage at der vil være nye larver i bundlaget.
Larverne kan enten bruges til næste generation eller anvendes som foder til andre dyr i husstanden.
Størrelsen på terrariet afhænger af mængden af biller men man vil sagtens kunne nøjes med en 20x20x30 terrarie som en start.
Denne størrelse vil kunne give de optimale forhold for billerne og nogle har mulighed for meget højt bundlag.
Det er vigtigt at understrege at ikke alle blomsterbiller holdes på samme måde og derfor anbefales det at undersøge hvordan dyrene skal passes inden man indretter terrariet.
Hvad indeholder rosenbille larver og hvordan kan de indgå i dyrenes kost?
Rosenbillelarver (Pachnoda butana) har en relativt høj foderværdi, især når det kommer til fodring af insektædende dyr som fugle, krybdyr og visse pattedyr.
Rosenbille larver er en fremragende kilde til protein og indeholder også en vis mængde fedt samt andre næringsstoffer.
Proteinindholdet i rosenbillelarver kan varie, men dette kan være helt op til 20-25% af deres samlede tørstofindhold.
Dette gør rosenbille larver til en ernæringsmæssigt rig kilde til protein, der kan bidrage til opbygning af muskler og vedligeholdelse af kroppen hos dyr.
Derudover indeholder rosenbillelarver også en vis mængde fedt, som kan bidrage til energiindholdet i kosten.
Fedtindholdet varierer normalt mellem 10-20% af det samlede tørstofindhold.
For at få mest muligt ud af foderværdien af rosenbillelarver er det vigtigt at sikre, at de er opdrættet under optimale forhold og ernæret med en afbalanceret diæt.
Dette vil hjælpe med at sikre, at de indeholder alle nødvendige næringsstoffer og ikke er mangelfulde.
Hos Monis kommer rosenbille larverne fra anerkendte opdrættere hvor kvaliteten prioriteres højt således at næringsindholdet i rosenbille larverne er så højt så muligt.
Dette sikrer en god kvalitet og en god ernæring til dyrene.
Markedet er broget når det kommer til kvaliteten på rosenbille larver men det er vigtigt at huske at rosenbille larver og andre foderdyr skal passes på samme måde som de dyr der skal spise dem.
Hvis ikke kvaliteten på foderet er i orden så vil dyrene der spiser rosenbille larverne heller ikke få det ud af dem som de har behov for.
Se derfor på rosenbille larverne når der skal købes ind.
Er flere af rosenbille larverne gule og måske indtørrede er det fordi de har manglet fugt.
Rosenbille larver der mangler fugt kan ikke spise og vil i sidste ende dø af tørst.
Hvis larverne har en hvidlig farve og er godt fede så har de et godt næringsindhold og vil bidrage til dine dyrs velbefindende.
Det er vigtigt at huske, at når du bruger rosenbillelarver som foder til dine dyr, skal de altid være en del af en varieret kost.
Nogle påstår at rosenbille larver er usunde for dyrene og kun må anvendes som en form for slik.
Men faktum er at alle foderdyr er usunde hvis ikke de indgår i en varieret kost.
Det er derfor vigtigt at huske at rosenbille larver er gode som foder så længe de indgår sammen med kakerlakker, fårekyllinger, græshopper, melorm osv.
Hvis der kun anvendes en form for foderemne vil dyrene blive kræsne og ikke få opfyldt deres naturlige behov for foder.
Ved at fodre varieret vil dyrene i stedet ikke blive kræsne og det er dermed nemmere at fodre hvis der skulle opstå problemer med et specifikt foderemne.
Er du i tvivl om hvordan en foderplan kunne se ud og hvad der er god varieret kost er du altid velkommen til at kontakte os hos Monis. Vi besvarer alle henvendelser pr telefon, email og messenger, det er vigtigt at understrege at ingen spørgsmål er for dumme og vi tager alle henvendelser seriøst.
Skjul igen