Bananflue kultur

Bananfluer som foder til krybdyr

Bananflue kultur benyttes som foder til farvefrøer, små gekkoer, knælere og slings.

De fleste kender den vilde bananflue som man oplever i frugtskålen når man får overmoden frugt eller fordærvet mad.

Disse fluer kan flyve og er ikke egnede til brug som foder da de er hurtige og dyrene skal benytte meget energi for at fange dem.

I stedet for denne art bruges der en bananflue som ikke kan flyve, denne flue er en såkaldt tam art og findes i flere forskellige udformninger og farver og med alm. vinger og små vinger.

En bananflue kultur laves af et bananflue medie som er specielt sammensat af kornprodukter, gær og sukker men der findes også i dag flere medier udviklet af førende producenter for at give endnu flere fluer for mindre arbejde.

Sammensætningen af mediet er en religion og mange vælger frem for at eksperimentere at indkøbe et medie fra en producent og anvende dette til at lave sine egne kulturer af.

Er drosophila en special art af bananfluer?

Drosophila bliver ofte omtalt når der snakkes om bananfluer fordi drosophila er den latinske betegnelse for bananfluer.

Inden for foderdyr benytter man 2 arter af bananfluer nemlig drosopila hydia og drosophila melongaster.

Forskellen på de 2 arter af fluer er størrelsen hvor at drosopila hydia er den største og drosophila melongaster er den såkaldt lille bananflue.

Drosophila slægten findes i flere udformninger og størrelser men de fleste af fluerne er ikke at finde i naturen.

Enkelte arter er fra naturens side udviklet således at de ikke har vinger eller meget små vinger.

Her er er tale om drosopiila melongaster som også kendes som lille bananflue og i når den vingeløse bananflue omtales bliver det ofte som myren.

Når der snakkes om bananfluer inden for dyrefoder tror mange at de bananfluer der bruges her er de samme fluer som dem man kan kæmpe med i hjemmet.

Dette er dog ikke tilfældet da de drosophila arter der anvendes inden for terrariehobbyen ofte er fremavlet således at de gennem flere generationer har mistet evnen til at flyve.

Dette gør det nemmere at håndtere disse arter af drosophila uden at hele huset er invaderet af bananfluer. 

Inden for drosophila arter til dyrefoder findes der flere forskellige arter, nogle arter er store og andre er bitte små.

Nogle udvikler sig hurtigt og holder længe mens andre udvikler sig enten langsomt eller hurtigt men til gengæld ikke holder så længe.

Ved nogle arter af drosophila kan der udklække fluer i kulturen hvor nogle procent af kulturen har udviklet vinger således at bananfluerne kan flyve.

Er det denne art man arbejder med anbefales det når der høstes at gå uden for da man ellers kan ende med mange bananfluer i sit terrarie rum.

Drosophila Hydia findes både i forholdsvist store og mindre udgaver, nogle drosophila hydia arter har røde øjne og andre er helt sorte.

De arter af drosophila hydia der har røde øjne omtales ofte som tyskerfluer fordi det ofte er tyske dyrehandlere der har denne art af drosophilla.

Nogle mener deres dyr foretrækker at bananfluerne har røde øjne og at dyrene triker mere på at drosophila hydia har røde øjne.

Andre vil slet ikke have drosophila hydia med røde øjne fordi de ikke mener at de er så gode rent fodermæssigt som de andre.

Ud fra forskning er der intet der indikerer at dyr skulle trike mere på at drosophila hydia har røde øjne og bananfluerne har også samme næringsmæssige indhold om de har røde øjne eller er sorte.

Danskere foretrækker dog mest den sorte version af drosophila hydia og derfor er det også den der føres i sortimentet her hos Monis.

Når det kommer til den lille bananflue drosophila melongaster er der også flere forskellige typer af fluer.

Her fås der bananfluer med lange vinger, korte vinger og nogle har slet ingen vinger.

Der er fordele og ulemper ved alle typer af drosophila melongaster.

Bananfluer med lange vinger er ofte hurtige til at klække og holder længe så der er foder til lang tid, ulempen er at der efter få generationer begynder at komme flyvende individer af drosophila melongaster.

Dette betyder at man må bekæmpe de flyvende drosophila melongaster og dette kan være en plage og give knas i familie forholdet.

Der findes også en art af drosophila melongaster der hvor fluen ingen vinger har, dette er også den der kendes som myren.

Denne art af drosophila melongaster er nem at fodre med fordi bananfluerne aldrig vil komme til at flyve og det er nemt at høste fra kulturen.

Desværre så dør denne art af flue hurtigere end den lidt større drosophila melongaster med vinger hvilket betyder at når den klækker har man typisk kun 4-5 dage at fodre med bananfluerne i.

Dog er arten af drosophila melongaster uden vinger den mest efterspurgte fordi den netop ikke flyver.

Af den årsag er det også den art af drosophila melongaster du finder i sortiment her på siden. 

Heder det en bananflue eller en frugtflue?

Dette spørgsmål er der delte meninger om for begge dele er korrekte betegnelser for bananfluer eller frugtfluer.

Ordet frugtfluer hænger meget godt sammen med ordet bananfluer da bananfluer eller frugtfluer ofte tiltrækkes af sød frugt i haven eller i køkkenet.

Mange tror at frugtfluer eller bananfluer kommer fra overmoden frugt i frugtskålen og bliver ofte overraskede når de finder frem til at frugtflue og bananflue tiltrækkes af sød frugt men ikke yngler i dette.

Ofte er de frugtfluer eller bananfluer vi støder på i hjemmet brune og slet ikke som de bananfluer der bruges til foder.

Frugtfluer lægger typisk deres æg i afløb eller andre steder hvor der er fugtigt og hvor larverne får noget at leve af.

Du kan finde mere information om hvor bananfluer eller frugtfluer kommer fra på vores blog, hvor der også findes andre nyttige indlæg.

Hvor vidt den rette betegnelse for drosophila er en frugtflue eller en bananflue kommer nok mest an på hvor man kommer fra i verden.

I udlandet betegnes drosophila som frugtflue mens den i de nordiske lande går under navnet bananflue.

Navnet bananflue er nok afstedkommet af at man ofte ser drosophila flyvende rund om især bananer og at flere benytter et stykke banan i kulturen når der laves nye kulturer for at kickstarte kulturen.

Den mest korrekte betegnelse for drosophila hvis ikke man benytter den latinske betegnelse er nok frugtflue fordi frugtfluer tiltrækkes af sød overmoden frugt og i naturen ofte vil lægge deres æg i over moden frugt.

Dette er også årsagen til at man oplever flere problemer med frugtfluer i efteråret frem for i forår og sommermånederne.

Hvor længe lever en bananflue?

Dette spørgsmål er svært at give et 100% svar på da bananfluer har flere stadier i livet og det er derfor svært 100% at definere hvor længe bananfluer lever.

Bananfluen starter livet som et æg der kommer fra hunnen der typisk lægger mellem 10 og 100 æg af gangen.

Selve ægget klækker efter 2-3 dage hvorefter at en bananflue starter livet i sit andet stadie som larve.

Larven lever i fugtigt miljø hvor den spiser sig igennem hvad der nu er tilgængeligt.

Er det sød frugt er det dette som bananflue larven spiser i sine første levetid.

Larvestadiet lever bananfluer som i cirka 14 dage hvorefter den færdige larve omdanner sin mund til en pig og kravler væk fra det fugtige miljø.

Herefter forpupper larven sig og man får de såkaldte røde bananflue larver der i virkeligheden er bananflue pubber.

Efter ca. 7 dage mere klækker den færdige flue og der begynder at komme massere af bananfluer.

Bananfluerne vil søge mod steder hvor de kan pare sig og lægge deres æg.

Her vil fugtige og søde steder være de foretrukne steder.

Bananfluen dør efter ca. 21 dage hvorefter den har parret sig, lagt æg og sikret næste generation.

Det er derfor ikke let at sige hvor lang tid bananfluer lever men det korte svar på være 21 dage for det er livscyklus for bananfluen fra den lægges som æg til den dør.

En anden måde at tolke på hvor længe bananfluer lever kunne være ud fra dens sidste cyklus som flue.

En bananflue lever ca. 7-10 dage som flue hvorefter den enten dør eller er blevet spist inden da.

Hvor længe en bananflue lever afhænger også meget af hvilket art der er tale om for ud fra de 21 dage er er beskrevet her er der tale om drosophila hydia som også kendes som stor bananfue.

Drosophila hydia også kendt som små bananfluer eller lille bananflue er betydeligt hurtigere til at formere sig og kan fra der podes en kultur med fluer til der kommer nye fluer gå fra 14-16 dage inden kulturen er fyldt med fluer.

Efter ca. 21 dage dør drosophila melongaster efter at have parret, formeret sig og sikret næste generation.

Hvor lang tid en bananflue lever afhænger altså af hvilket art der er tale om men det maksimale en bananflue kan leve i flue stadiet er 7-10 dage. 

Hvordan laver jeg en bananfluer formering?

Ud fra de tidligere afsnit i denne artikel vides det nu at bananfluer har en cyklus på ca. 28 dage, dette er vigtigt at vide når der snakkes formering af bananfluer.

Men inden man kommer så langt skal man have styr på hvilke remedier der skal bruges for at formere bananfluer.

Det første der skal bruges for at formere bananfluer er en eller anden form for beholder, her anbefales det at bruge bananflue bøtter fordi bananfluer sviner en del når de formerer sig og det kan være nemmere at kassere bøtten efter endt brug frem for at vaske den af.

Det andet der skal benyttes for at formere bananfluer er bananflue medie.

Bananflue mediet kan man lave selv men langt de fleste vælger at købe et færdigt medie fordi dette sikrer en ensartet proces og det undgås at man må starte forfra og stå uden foder.

Det tredje der skal benyttes er noget fluerne kan side på her anbefales det at benytte træuld der er nemt at arbejde med og som til trods for det fugtige miljø holder formen og ikke klasker sammen.

Det fjerde man skal bruge er en skumklud til låg, for at holde bananfluerne inde i kulturen og sikre en god ventilation.

Det sidste og vigtigste er en kultur med levende fluer i der kan podes nye bananflue kulturer med.

En sidste ting som også er vigtig er kalk til at kalke fluerne af med så mider undgås.

Mider i bananflue kulturer er et irriterende problem som stort set alle der laver deres bananfluer selv kender til.

Midderne er ikke et problem i det dyrene æder dem også, problemet opstår i det øjeblik man får flyttet mider fra moder kulturen over i den nye kultur så miderne får overtaget med det samme.

Derfor anvendes kalk til afkalkning af fluerne.

Resultatet ved overflod af mider er at miderne spiser mediet og larverne derfor ikke når at udvikle sig og dør af sult.

Herefter får miderne overtaget og når bananfluerne dør vil der ikke være nye fluer men kun mider tilbage.

Dette er absolut ikke det ønskede resultat når man formerer bananfluer.

Mider i din bananflue kultur kan imidlertid ikke undgåes uanset hvad man gør men det kan begrænses og midernes overtag kan elimineres med nogle enkle trin.

Ved at følge guiden til hvordan du laver dine egne bananfluer på bloggen kan man nemt lave sine egne fluer og undgå mider ved at følge trinene step by step.

På den måde vil der opnås mange bananfluer i kulturen og en stødt supplement af fluer til de sultne dyr.

Mange bananfluer opnås ikke hvis ikke man sørger for at fjerne mider fra kulturen da miderne i såfald vil overtage og derved vil man ikke få mange bananfluer.

Er man omhyggelig og følger guiden vil man få mange bananfluer i sine kulturer men alt afhænger også af det medie der anvendes.

Mange oplever ikke at få mange bananfluer fordi deres medie ikke virker efter hensigten, det kan være der er gået svamp i kulturen eller andet som slår de levende fluer ihjel.

Mange bananfluer kan også være et problem for podes der for hårdt vil fluerne lægge mange æg og derved vil der ikke være føde nok.

Larverne vil ikke kunne udvikle sig og man vil derfor ikke få mange bananfluer som man normalt ellers vil opleve.

Er man der hvor man tænker det her lyder besværligt og tidskrævende så er det ikke helt forkert, at formere bananfluer kræver en del tid og en del omhu.

Er man kommet der til efter at have læst alt dette at man ikke ønsker at formere sine egne fluer så kan færdigt formerede kulturer af lille og stor bananflue også købes her på siden.

Store og små bananfluer hvilken en skal man vælge?

Når det kommer til valget om det skal være store eller små bananfluer så afhænger det helt og holdent af det dyr der skal spise dem.

Farvefrøer spiser gerne små bananfluer når de går på land og forvandler sig fra haletudser, her vil de også indtage springhaler.

Voksne farverfrøer vil imidlertid ikke finde små bananfluer særligt attraktive fordi det simpelt hen bliver for småt.

Men også fugle så som frugt og insektædende fugle vil finde små bananfluer interessante fordi det er dette de spiser i naturen, små bananfluer er en vigtig fødekilde for ungernes opvækst også.

Også hos insekter er små bananfluer et vigtigt fødeemne, her vil knælere som blandt andet orkideknæleren i de første stadier kun indtage små bananfluer.

Små bananfluer er også kendt som lille bananflue grundet størrelsen på fluen og grundet de 2 arter der er af bananfluer, når der refereres til små bananfluer er der ofte tale om drosophilla melongaster der også betegnes som lille bananflue.

Måden man finder ud af om små bananfluer er det rette foderemne for dyrene på er ved at se på mellemrummet mellem øjnene hos frøer og krybdyr og munden på rovinsekter og spindlere.

Hos rovinsekter og spindlere skal foderemnet helst ikke være andet end halv størrelse af kroppen på dyret da det ellers kan være svært for dyret at indtage.

Små bananfluer kan være den rette løsning men det kan med andre ord også blive for småt.

Er du i tvivl om du skal bruge små bananfluer eller et helt andet foderemne så sidder vore eksperter klar til at hjælpe dig så dine dyr trives bedst muligt.

Hos Monis er dine dyr i centrum og kun det bedste er godt nok.