Voksmøllarver

Voksmøl elsket af nogen og hadet af mange.

Voksmøl er også kendt under de latinske navne Galleria mellonella eller Achroea grisella er inden for krybdyr et meget brugt foderemne.

Voksmøl er en sommerfugl der angriber bistader hvor dens larver spiser bivoksen, gamle honning rester og pollen hvorfor larven kommer til at smage sødt og derfor er et yndet bytte for rigtig mange dyr.

Voksmøl kan deles ind i 2 kategorier, stor voksmøl og lille voksmøl.

Den store voksmøl Galleria mellonella er den der er mest i handlen, larven til stor voksmæl bliver omkring 20 mm og egner sig godt til de fleste større dyr så som øgler kamæleoner og fugle.

Stor voksmøl fås både som en kultur og som løse larver.

For de fleste er de løse larver at foretrække da det er besværligt at hente larverne ud af kulturen idet der er tale om en honning kage der typisk er svær at skille ad.

Lille voksmøl Achroea grisella anvendes typisk som foder til mindre dyr så som frøer, mindre knælere, slings og andet der ikke kan tage stor voksmøl.

Den er dog i perioder helt væk fra markedet og er derfor ikke særligt udbredt som foder.

Lille voksmøl bliver omkring 10 mm og er derfor mest egnet til de mindre arter.

For nogle biavlere er voksmøl en pestilens fordi disse angriber bistader og æder vokstavler, bilarver, samt pollen og honning i stadet.

Men mange biavlere ser dem også som en gode fordi voksmøl laver en naturlig oprydning i gamle boer og sparer derved biavleren for en masse tid som ellers kan bruges på andet.

Voksmøl angriber typisk bi familier der er svage på den ene eller anden måde svækket og foretrækker steder med dårlig luftcirkulation samt mærke steder.

Hvis en bi familie er stærk vil bierne hurtigt opsnappe den ubudne gæst og nedkæmpe denne uden de store problemer.

Hvis en voksmøl hun får adgang til bistadet vil den søge hen hvor der er sprækker som er svære for bierne at komme til.

Her vil voksmøl hunnen lægge sine æg typisk omkring 300-600 æg der lægges i klaser af 150 stk i hver klase.

Fra larven kommer ud af sin puppe til voksmøl hunnen begynder at lægge æg går der 4-10 dage.

Efter æglægning går der typisk 3-5 dage før voksmøllarverne klækkes.

Herefter vil voksmøl larverne søge mod kubens vokstavler hvor de vil gå i gang med gamle tavler og fortære voksen, biernes ekskrementer og honning og pollen rester.

Voksmøllarverne ligner til forveksling biernes larver og den eneste måde man kan se forskel på disse er ved at biernes larver har torne på siderne og 3 par ben siddende tæt ved hovedet.

Voksmøl vil ligeledes lave et kraftigt spind og man vil ikke være i tvivl hvis et bo er invaderet af voksmøl.

Nogle biavlere ser dog ikke voksmøl som et skadedyr idet at voksmøl angriber svage bi familier, på denne måde vil man kunne identificere problemet og udskifte familien med en anden.

Samtidig vil dårlig hygiejne også føre til en invasion af voksmøl i staderne og derfor er det vigtigt at holde en god hygiejne i staderne hvis man holder bier for at undgå voksmøl angreb. 

Voksmøllarver som foder til hobby og kæledyr.

Inden for kæledyr er voksmøllarver et populært foder, dels fordi rigtig mange dyr sætter stor pris på de søde larver og dels fordi voksmøllarver kan have en god effekt på dyr som er svækkede fordi de har et højt fedt og sukkerindhold.

Nogle arter der kan gå i spisestop så som leopardgekkoer kan nogle gange trickes til at spise ved hjælp af voksmøllarver.

Voksmøllarver har intet exo skellet som eksempelvis melorm har det og derfor er de noget nemmere for dyrene at nedbryde og optage i systemet.

Melorm som også er et meget brugt foder har et exo skellet der kan være svært for unge dyr og unger at nedbryde, her er voksmøllarver generelt meget bedre netop fordi de ikke har dette exo skellet.

Som foder er voksmøllarver ganske glimrende men de kan ikke stå alene.

Desværre er der mange mennesker som fejlagtigt tror at det eneste deres dyr vil spise er voksmøllarver.

Har et dyr først fået smag for de søde larver kan det være en kamp at vende dem fra det igen.

Derfor anbefales det ikke at give voksmøllarver som hovedfoder men mere som en del af en naturlig og varieret kost.

Ved nogle arter så som leopardgekkoen kan der opstå spisestop i perioder, her kan en leopardgekko stoppe fuldstændig med at spise i flere måneder og ejeren kan være ved at gå ud af sit gode skind.

Et lille trick er at tage en voksmøllarve og klippe et lille hul i den.

Derefter dupper man gekkoen på næsen og før man ved af det vil gekkoen begynde at spise.

Voksmøllarver er som sagt ikke et hovedfoder og flere har gennem tiden oplevet at for meget fodring med voksmøllarver kan give kræsne dyr.

Her snakkes der specielt krybdyr der kan gå flere måneder uden at ville optage føde og specielt de føromtalte leopard gekkoer kan være stædige.

Voksmøllarver er et fint foder men er også fede og derfor bør voksmøllarver ikke være det der står alene på foderplanen.

Voksmøllarver kan indgå som en del af en ugentlig diæt sammen med fårekyllinger, kakerlakker, bænkebidere, græshopper, regnorm og meget andet.

Voksmøllarver bør på ingen måde stå alene men bør være et supplement til den naturlige fodring.

Sådan opbevares voksmøllarver og bienenmaden.

Voksmøllarver eller bienenmaden er som tidligere nævnt et insekt der lever af honning og bitavler i bistader.

For fungere optimalt og forpuppe sig hurtigt vil larverne gerne have varme men når der tales foder er dette ikke ønskværdigt.

Som foder fås voksmøl både i løsfrossen vægt, løs vægt og som kulturer.

I frossen tilstand holdes larverne i fryseren og tøes langsomt op ikke noget med anvendelse af mikroovn eller andet der speeder processen op da dette kan føre til bakteriedannelse og øndøvendige skader på larverne.

I løs vægt opbevares larverne køligt gerne i køleskab.

På denne måde vil voksmøl larverne / bienenmaden gå i en dvale tilstand som gør at de ikke begynder at spinne eller på anden måde er aktive.

Inden voksmøllarverne skal bruges tages de ud ca. 30 min før fodring.

Tag kun det antal ud der skal bruges da opvarmning og nedkøling kan være hårdt for voksmøllarverne / Bienenmaden.

Inden fodring kan larverne gives et lille stykke brød med honning på, dette vil være som et naturligt foder for dem og give dem lidt ekstra til det dyr der skal spise dem.

Voksmøllarver / bienenmaden i løsvægt er ofte forbundet med myter og ikke faktuelle oplysninger.

Nogle mener at voksmøllarver i løs vægt er usunde for dyrene fordi de skulle være bestrålet.

Dette har dog intet på sig.

Dog mener nogen at de ikke er i stand til at foremere sig fordi de er bestrålede.

Her er der tale om en skrøne da det kun er tebo larver der bestråles fordi de ellers kunne blive en invasiv art i Europa.

Voksmøllarver mister deres forplantningsevne i forbindelse med høstningen af dem, her opvarmes de kulturer som larverne lever til 37 grader.

Når denne proces sker vil larverne krybe til overfladen og kan uden problemer høstes fra kulturen uden alt for meget arbejde.

Ønsker man at avle sine egne voksmøllarver så vil det være en god ide at starte med voksmøllarver som kulturer.

Her får man en kage med honning, glycerin og hvedeklid hvor larverne spiser og laver gange i.

Når de færdige voksmøl er flyveklar vil de forsøge at komme ud og finde steder de kan pare samt lægge deres æg.

Her kan en ny kultur være klar til de færdige voksmøl som så vil begynde at yngle og lave nye larver.

Høstningen sker efter 3-3,5 uger hvorefter larverne kan høstes fra inden de begynder at forpuppe sig.

Jo varmere der er jo hurtigere går processen det er vigtigt med god udluftning så kondens ikke opstår inde i beholderen.

Husk at beholderen skal være af stærk plastik uden mulighed for at gnave i,

Voksmøllarver er fantastiske udbryderkonger og de spiser alt hvad der ligner en vokstavle inkl. plastik.

Er man nu nået til at det der med lave sine egne voksmøllarver ikke lige er sagen så anbefales det at købe voksmøllarver i løs vægt.

Bienenmaden er det det samme som galleria mellonella?

Kært barn har mange navne og skarnsunger har endnu flere.

Nogle gange lykkedes det at overbevise mennesker om at et produkt skal koste mere hvis det blot heder noget andet.

Bienenmaden er et af de eksempler som man ofte støder på når man snakker med lystfiskere.

Det tyske ord bienenmaden er oversat til dansk voksmøllarve og er 100% galeria melonella som voksmøllarver også heder på latin.

Flere lystfiskere bliver dog forblændet af at den lokale agn biks kalder de små hvide larver for bienenmaden og dermed sælger dem til opskruede priser.

Bienenmaden findes i flere forskellige farver men farven er som ved regnorm noget bienenmaden er påført inden den blev pakket.

Man skal derfor ikke bruge bienenmaden eller voksmøllarver der har fået farve inden pakning da dette farvestof er giftigt for dyrene og udelukkende er tiltænkt lystfiskerens chance for succes.

Bienenmaden eller voksmøllarver som er deres danske navn er forbudt at benytte i flere fiskesøer fordi fiskene elsker de små hvide larver.

Det er typisk nemt for ejeren af en fiskesø at de om der anvendes bienenmaden fordi voksmøllarver giver en olieagtig overflade hvor de lander.

Typisk vil det være en god ide at fiske med bienenmaden ca. 15 cm under overfladen da dette giver større tiltrækning hos fiskene.

Som tidligere nævnt så opbevares bienenmaden på samme måde som voksmøllarver fordi bienemaden er det samme som voksmøllarver.

Ordet bienenmaden er kun til fordi det er adopteret fra det tyske marked hvor bienenmaden anvendes i stor stil til fiskeri.

Voksmøllarver og bienenmaden til salg

Kvaliteten på det der sælges af voksmøllarver og bienenmaden kan være ret svingende og dyrene kan variere i størrelse fra sted til sted.

Hos monis har vi gennem flere år jagtet den bedste kvalitet på bienenmaden og voksmøllarver.

Vi kikker stadig ud i markedet og finder vi leverandører der kan levere en bedre kvalitet så slår vi til.

Hos os er kvaliteten på voksmøl og bienenmaden det der betyder noget.

Der er intet være end at bestille foder eller agn hjem og det så ikke lever op til forventningen.

Omvendt set så har vi set ind i markedet for fiskeri og kan set at bienenmaden har nogle helt opskure priser.

Dette syntes vi ikke er rimeligt da bienenmaden jo er voksmølarver og derfor kan erhverves til en meget mindre pris selv om det er det samme.

Hos Monis ønsker vi at alle kunder behandles ens og derfor har vi ikke lavet fup og fidus, vi kalder tingene det de er og pakker det ikke ind.

Bienenmaden er som oversættelsen siger det voksmøllarver og fordi man vælger at pakke produktet ind i et andet navn gør det ikke det bedre.

Er du i tvivl eller har du spørgsmål til vores voksmøllarver eller bienenmaden så er du mere end velkommen til at kontakte vores kundesupport enten via e-mail, Messenger eller pr telefon.

Her sidder kompetente folk klar til at hjælpe med din spørgsmål og ingen spørgsmål er for dumme.

Hos Monis er din hobby i fokus og vi værner om dig som kunde, her kalder vi et voksmøl for et voksmøl og ikke for bienenmaden for at skrue prisen unaturligt op.