Insektfoder

Hvilket insekt foder skal man vælge?

Når det kommer til insekter så er listen af produkter lang og der er flere og flere producenter der kommer med foder til insekter som de selv udråber som værende den hellige gral.

Men for at forstå hvilket insekt foder man bør vælge bør man kende lidt til insekternes naturlige foder for at komme så tæt på et godt foder så muligt.

Insekter er en kæmpe gruppe af dyr og derfor er behovene forskellige fra art til art.

Fluer er en af de grupper der er anderledes end andre insekter fordi fluer på samme måde som biller og sommerfugle gennemgår en forvandling i en puppe.

Derfor viser undersøgelser at insekterne generelt ikke indeholder det samme som larve som de gør som voksne individer.

Dermed ikke sagt at man ikke bør fodre fluer eller at flue medier er overflødige for de voksne fluer lever stadig af det medie der er i kulturerne og tiltrækkes af lugten fra mediet der ofte er sukkerholdigt og indeholder vitaminer og mineraler som er vigtige for reproduktionen af fluerne.

Nogle fluer ligger deres æg i kadaver og madvare der er sure så som mælk, eksempelvis stuefluer har brug for mælkeprotein for at ville lægge deres æg.

Når larverne klækker kan de sagtens fodres op på andet og har ikke brug for mælken for at kunne blive til nye fluer.

Andre foderdyr så som græshopper, kakerlakker og fårekyllinger er lidt anderledes når det kommer til foder.

Her er protein en vigtig ingrediens for at kunne fungere og vokse op, om proteinen er plantebasseret eller animalsk baseret er ikke så vigtigt.

Men for at kunne forstå de 6 benede foderdyr bedre kommer her en beskrivelse af de enkelte insekter og hvilket foder der er godt til dem.

Hvilket insekt foder skal fårekyllinger have?

Fårekyllinger er et af de emner der benyttes mest som foder til krybdyr og eksotiske insekter.

Det vigtigste for at fårekyllinger kan fungere og spise er væske, dette kan gives enten via en skål med vand og en svamp i eller via vandgele som flere ynder at bruge.

Vandet er vigtigt for at fårekyllingerne kan spise for uden væske vil fårekyllingerne ikke kunne optage foder og derved vil de sulte ihjel.

Det vigtigste er derfor væske og derefter hvilket foder der gives til fårekyllingerne.

På markedet findes der flere forskellige fodertyper og de fleste af dem dækker foderinsekternes generelle behov for overlevelse og reproduktion.

Men når det kommer til at fodre med fårekyllinger så er det også vigtigt at huske at det som fårekyllingerne spiser er også det som krybdyrene spiser.

Nogle forhandlere producerer deres eget foder hvor der mange gange ikke er en deklaration på hvad dette indeholder.

Det kan derfor være svært at gennemskue om insekt foderet er godt eller ikke for et insekt foder kan sagtens være godt til produktion og billigt at producere men derfor er det ikke sikkert at det vil dække krybdyrenes behov.

Nekton Grillen er en af de fodertyper der finde på markedet, dette er lavet til fårekyllinger med henblik på at gutloade fårekyllingerne.

I foder som nekton grillen findes mange forskellige vitaminer, mineraler og aminosyrer som vil komme dyret der spiser fårekyllingen til gode.

Man kan dog godt opnå gode og nærigsrige fårekyllinger uden brug af færdigt foder.

Grønt så som gulerod indeholder blandt andet betacarotin der vil få dyrenes farver til at fremstå bedre fordi betacarotin er et af de stoffer der fremhæver farver i huden.

Persille indeholder mange c-vitaminer som også er gode for dyrene.

Sojaskrå er en af de kilder som mange også ynder at anvende fordi denne indeholder meget protein men dette kan også opnås ved hjælp af bønner eller linser.

Det vigtige er altid at huske at grønt til fårekyllinger skal være økologisk fordi brugen af pesticider i vores landbrug er overskyggende og derved vil pesticid rester slå fårekyllingerne ihjel.

Når der gives grønt til fårekyllingerne er det også vigtigt at tjekke op på det løbende.

Hvis grønt begynder at blive slapt og kedeligt kan det udvikle skimmelsvamp, dette vil også slå fårekyllingerne ihjel, derfor er det vigtigt at fjerne eventuelle dårlige og fugtige foderemner fra kulturen således at skimmelsvamp ikke får grobund.

Et andet foderemne som er godt er figenkaktus, figenkaktus indeholder blandt andet calcium som er godt for de dyr der spiser fårekyllinger.

Når fårekyllingerne spiser figenkaktus vil de optage de stoffer der er i kaktussen og derved vil de blive loaded med gode vitaminer og mineraler.

Hvilket insekt foder er godt til kakerlakker?

Kakerlakker betegnes som et af verdens mest hårdføre dyr, det siges at kakerlakker kan overleve en atom krig men om dette blot er en skrøne er der ikke nogen der ved.

Kakerlakker er som fårekyllinger også både animalsk og grønt spisende men som med fårekyllinger så vil kakerlakkerne komme til at lugte fælt hvis de fodres med animalsk protein.

Kakerlakker skal fodres med insekt foder på samme måde som fårekyllinger dog er de ikke så hurtige til at producere som fårekyllinger er.

Vand er igen den vigtigste kilde til at kakerlakker kan trives, hvis kakerlakker ikke får vand vil de være ude af stand til at spise og derved vil de sulte ihjel.

Kakerlakker er stort set alt ædende og kan fodres med næste alt fra køleskabet, dog er det vigtigt at huske at kakerlakker på samme måde som andre insekter skal tilses en gang i mellem og eventuel dårlige fødevare skal fjernes fra kulturen således at dette ikke skaber skimmelsvamp i kulturen.

For kakerlakker er det igen vigtigt at foderet indeholder massere af protein, dette kan gives via sojaskrå, bønner, linser eller animalske produkter så som kød.

Vanden kan gives i en skål med en svamp i eller via vandgele som ofte anvendes.

Selv om mange forbinder kakerlakker med dyr der lever i skraldespande og uhumske steder så er det vigtigt at huske at kakerlakker der holdes i fangenskab ikke har muligheden for at søge væk fra fare fra eksempelvis fødevare der er angrebet af svampe så som skimmelsvamp og mug.

Husk derfor altid at få fjernes eventuelle rester fra kulturen så dette ikke opstår.

Generelt er kakerlakker ikke særligt krævende når det kommer til foder men det er vigtigt at huske at kakerlakker der kommer fra handlen ofte fodres op på et minimum af foder og gerne billigt for at holde prisen nede.

Man kan derfor med fordel anvende flere forskellige fodertyper til kakerlakkerne inden der fodres med dem.

Flagefoder til fisk er ofte anvendt til mange forskellige insekter som insektfoder og dette er også en ganske udmærket kilde til protein og andre nødvendige fødekilder.

Dog er det vigtigt at huske at flagefoder ofte ikke er nok som insekt foder fordi insekter på samme måde som krybdyr gerne skal fodres forskelligt.

Jo mere forskelligt man fodre sine kakerlakker jo mere produktive vil de blive og samtidig vil kakerlakkerne også blive godt foder til krybdyr og andre dyr.

På samme måde som med fårekyllinger så vil kakerlakker også gerne have persille, gullerøder, figenkaktus og andre former for grønt.

Dette giver kakerlakkerne et mere naturligt foder og samtidig får de forskelligt indhold.

På den måde vil man kunne servere bedre og mere friske foderdyr til sine dyr som indeholder meget af det som dyrene normalt vil finde i naturen.

Hvilket foder skal man anvende til springhaler og bænkebidere?

Når det kommer til springhaler og bænkebidere er sagen lidt noget andet.

Springhaler og bænkebidere lever i naturen fugtige steder hvor der vil være en del plantebasseret protein i form af nedfaldne blade, frugter og grene der er faldet til jorden.

Men både springhaler og bænkebidere lever også af fækalier fra andre dyr og er derfor i en dyregruppe man kan betegne som skraldemænd.

I natruren lever disse dyr meget af svampe som gror på de nedfaldne blade og andre steder.

Svampe indeholder fra naturens side meget protein, eksempelvis indeholder champignon en del protein og dette vil være et naturligt foder for springhaler.

I fangenskab er det dog anderledes for her kan det til tider være dyrt at anvende svampe som eneste foderkilde.

Derfor findes der også færdige insektfoder typer som består blandt andet af fiskeflage foder, tørgær der er en naturlig svamp, sojaprotein og kornprodukter.

Disse fodertyper er særdelet effektive og billige i bug da 1 gram ofte er nok til en enkelt kultur i op til 14 dage.

Kalk er også en vigtig ingrediens når det kommer til bænkebidere, kalk anvendes af bænkebideren til at bygge knoglemasse med eller det såkaldte exo skellet, dette findes også i de færdige fodertyper som findes på siden her.

En anden ting som også kan anvendes til både springhaler og bænkebidere er blade eller skovmuld.

Dette kan let samles ind på egen hånd men det er vigtigt at få det tørret godt inden det gives til bænkebiderne.

På den måde undgås ubudne gæster så som skolopendre og mider der ofte kommer med fra naturen.

En skolopender er et rovdyr der kun har en ting for øje, at dræbe og æde, en enkelt skolopender kan derfor sagtens slå en hel kultur bænkebidere ihjel på kort tid.

Dyrefækalier kan også anvendes til både springhaler og bænkebidere og rydder man op i terrariet kan det være en god måde at fodre sine bænkebidere frem for at smide fækalier væk.

Dette er genbrug og er den del af biodiversiteten i naturen også.

Ofte sker det at foder i en kultur med springaler eller bænkebidere begynder at mugne, når dette sker er mange tilbøjelige til at fjerne det fra kulturen af frygt for at dette vil skade dyrene.

I forhold til bænkebidere og springhaler er dette dog ikke et problem, da de fra naturen lever af disse svampe og derfor vil æde det uanset om det er frisk eller muggent.

Hvordan giver man græshopper foder?

Når det kommer til græshopper er sagen en helt anden i forhold til de før nævnte insekter.

Som navnet siger så er græshopper planteædende, de kræver en del varme og er meget ømtålelige over for fugt i kulturen.

De græshopper der anvendes som foder til blandt andet krybdyr er arter der lever mest af græsser, dette kan også være hvede og andre kornsorter der hører under græsser.

Græshopper kan leve længe uden foder og ofte så ender det med at man fodre med en tom skal når man giver græshppper fra forretninger fordi disse ikke har fået foder længe.

Det bedste foder man kan give til græshopper er naturligvis græs, husk dog at græsset skal være fra steder hvor der ikke er sprøjtet med pesticider eller ukrudtsmiddel da dette vil slå græshopperne ihjel.

Græsset behøver ikke være decideret græs men kan sagtens være mælkebøtte, vejbred eller andre græsser.

For at sikre at græsset ikke indeholder uønskede beboere kan det fryses inden det gives til græshopperne.

Pillefoder kan også sagtens anvendes til græshopper men ønsker man at de skal yngle er det vigtigt at huske at græshooper har brug for græs.

I vinterperioden kan det være svært at finde græs og dermed give græshopperne det de har brug for.

Her kan man selv spire hvede hvor man tager knækkede hvedekerner og lægger i en skål med vand.

Efter 3-4 dage vil hvedekernerne begynde at spire og de kan herefter serveres til græshopperne.

Det er en lang proces og når de voksne dyr dør er det vigtigt at ryde terrariet og støvsuge samt rengøre for at undgå sygdomme ved de næste dyr der sættes ind.

Figenkaktus har også vist sig at være godt til græshopper der æder det med velbehag, dette kan bruges til at gutloade græshopperne med inde der fodres med dem.

En anden fødekilde man kan anvende i vinterperioden er hvidkål.

Græshopper vil gerne spise hvidkål men de kan ikke yngle på det fordi der findes nogle enzymer i græs der er vigtige for at græshopper vil begynde at yngle.

Græshopper er et glimrende foder men når det kommer til at fodre dem kan dette være en svær proces og derfor vælger mange at købe græshopper hjem.

Det er dog vigtigt at huske at græshopper som alle andre foderinsekter kun er godt foder hvis de får nogle af de nævnte fødevare, på den måde vil dyrene der spiser græshopperne også få de vigtige næringsstoffer der blandt andet er i græs, kaktus og andre fødevare.

Hvilket Insektfoder til melorm og zophobas larver?

Når det kommer til melorm og zophobas larver vil foderklid være et glimrende foderemne for disse.

Foderklid indeholder mange gode stoffer og mineraler som ormene så vil kunne give videre til de dyr som spiser dem.

Havregryn er også en god kilde til foder til disse insekter men skal igen være økologisk for at undgå pesticiderester.

For at melorm og Zophobas kan spise er det vigtigt at de får væske.

Hvis ikke larverne får væske vil de begynde at angribe hinanden og æde hinanden for at få den væske de har så hårdt brug for.

Man kan dog ikke bare sætte en vandskål ned til larverne som de kan drikke fra og det er heller ikke muligt at anvende vandgele til disse dyr.

Grunden er at larverne normalt lever under jorden og derfor ikke har decideret adgang til væske som andre insekter har det.

I stedet for at anvende vand eller vandkrystaller kan væske serveres ved hjælp af en gulerod eller et stykke æble.

Sørg for at dyrene står i varme når dette serveres og ikke på køl da de så ikke vil spise det.

Efter ca. 24 timer vil det givne stykke frugt eller grønt være fortæret og eventuelle rester kan fjernes.

Man kan også anvende figenkaktus på samme måde som man anvender gulerod eller æble.

Det er vigtigt at huske at variere fra gang til gang da dette vil gøre at larverne bliver bedre som foder for de dyr der spiser dem fordi de således indeholder mange forskellige ting.

Den største fare for melorm og zophobas er skimmelsvamp og for meget varme.

Hvis larverne udsættes for for meget varme vil de udskælde fugt som derefter vil føre til dannelse af skimmelsvamp.

Det er derfor vigtigt at huske at have larverne i en godt ventileret boks og at fjerne eventuelle ikke konsumerede madrester fra kulturen således at dannelsen af skimmelsvamp ikke opstår.

Hvordan fodre man billelarver med insekt foder?

Når det kommer til billelarver så som rosenbillelarver så er foderet her noget lig det man anvender til bænkebidere og springhaler med et lille twist.

Mange bille larver lever i flere forskellige biotoper og det er derfor vigtigt at vide hvordan larven lever i naturen.

Frønnet træ, blade og flakesoil er alt sammen noget som det fleste bille larver vil elske at tykke sig igennem men igen handler det meget om hvilken art af bille larver man har med at gøre.

Er det den berømte rosenbille larve pachnoda marginata eller pachnoda butana så er larven ikke særligt kræsen.

Man skal dog huske at ønsker man at anvende den til foder er det vigtigt at foderet også har en hvis værdi.

Blade fra eg, bøg, birk og elm er alle gode til rosenbille larver men også frønnet træl er godt til larverne der spiser det delvist nedbrudte træ.

Larverne lever af de svampe som der findes på blade og i det nedbrudte træ, man vil derfor sagtens kunne indsamle noget selv i naturen men hav for øje at der ikke må være nåletræer indblandet i det da dette slår larverne ihjel.

Husk også at træ og blade skal være gennemtørt og at jo bedre det er fint delt jo nemmer optger larverne dette.

Wooden bio substrat er et at de produkter som mange elsker at bruge sammen med flakesoil til deres rosenbille larver.

Dette giver store og fede larver der indeholder massere af protein og fedt og de bliver derved en glimrende fødekilde for rigtig mange dyr.

Hvilket insekt foder fodre man fluer med?

Fluer er en kæmpe mæssig familie og man kan ikke så sådan sige om man skal anvende den ene eller anden type foder til alle fluer.

Bananfluer laves på bananflue medie der består af kornprodukter, gær og vand, de små fluer er ikke så vanskelige at få til at yngle men det er vigtigt at huske at bananflue medie kun er en af de ingrendienser der er nødvendige for at få bananfluer i sin kultur.

For at få en bananflue kultur skal kulturen podes med mindst 20-25 fluer, de voksne fluer vil herefter gå ned og lægge æg i mediet og larverne vil spise medeiet.

At lave sit eget medie er for mange en udfordring, ofte ender det med at mediet mugner inde der kommer fluer i det eller at flueren ikke når at lægge æg før det er for sent.

Det kan derfor være en fordel at købe bananflue medie fra eksempelvis nekton der laver en glimrende flue medie.

Krølvingede fluer er lidt en anden historie.

Her består mediet af kornprodukter samt vallepulver der vil give fluerne lyst til at gå ned og lægge æg i mediet.

Hvis ikke der anvendes callepulver vil fluerne ikke gå ned og lægge deres æg.

Når fluerne har lagt deres æg og larverne klækker kan larverne flyttes til en anden beholder med et opblødt pillefoder med massere af protein.

Larverne vil således vokse op og blive til pupper der derefter kan sorteres fra.

Spyfluer og Guldfluer er mere komplekse for begge dele lægger deres æg i animalsk protein, dette lugter fælt og er ikke særligt spændende at arbejde med.

Når man modtager maddiker og pinkies har disse allerede fået det foder de skal bruge og er klar til at forpuppe sig. 

Det er altså ikke nødvendigt med insektfoder til disse flue larver da larven allerede har udviklet en pig frem for en mund og dermed er klar til puppestadiet.

Ønsker man derimod at opdrætte disse selv så består insektfoderet af råt og fordærvet kød og det er nok de færreste der ønsker at have dette i deres bolig.

Kan man selv lave sit eget insekt foder?

Ja man kan sagtens selv lave sit egent insektfoder, man skal dog være opmærksom på at foderet kun må anvendes hos en selv og ikke sælges til andre da dette kræver en godkendelse fra myndighederne af.

Et godt insektfoder afhænger meget af hvad det er der skal fodres men en god tommelfinger regel er dog at huske at se på hvad den enkelte art kræver og tage udgangspunkt i dette.

Flagefoder til fisk, pillefoder til græshopper og fårekyllinger samt andre færdige foder typer kan sagtens blandes sammen for at opnå en bedre effekt af det foder man normalt ville få ved at give det enkeltvis.

Produkter fra husholdningen så som linser, bønner, sojaskrå og lignende kan blendes i en blender så det bliver til en fin mel og blandes med kalk og andre vitaminer og mineraler.

På den måde vil man sagtens selv kunne lave sit eget foder.

Ulempen ved at lave sit eget foder er at man ikke kender indhold 100% og man derved ikke kan sige om man får overdoseret eller underdosseret på nogle ting.

En god ide kan være at se på indholdet af de enkelte vare inden man blander det og huske på at det vigtigste er indholdet af vitaminer.

Ved overdosering af vitaminer kan dette føre til alt for tidlig død hod dyrene og derfor kan det nogen gange være en fordel ikke at tilsætte vitaminer til ens insekt foder men i stedet give dette ved siden af ved fodring så man har kontrol over dette.

Det vigtige når man laver sit eget foder er dog altid at huske på at insekter er følsomme og derfor vil brugen af ikke økologiske vare ofte føre til at man mister for mange dyr på kort tid.

Brug derfor lidt flere penge på at købe økologi og sørg altid for at foderet er tørt inden servering således at der ikke dannes svampespore i kulturen.