Den Ultimative Guide til at vælge det rette leguanfoder.
Leguaner er store grøntspisende øgler der ikke er verdens sværeste krybdyr at passe men de kræver en del plads.
Et af de afgørende elementer for at opretholde en leguans sundhed og trivsel er at vælge det rigtige leguanfoder.
Denne omfattende guide vil tage dig igennem leguanens behov og naturlige fodringer samt analysere på nogle af de leguanfoder typer der findes på markedet.
Guiden er skrevet for at give indsigt i leguanernes behov og optimere på den måde de fodres på i fangenskab.
Dette vil føre til at leguanen vil leve længere og samtidig vil man som ejer få mere ud af dyret på sigt.
Alt sammen noget som er til gavn for både menneske og dyr.
Hvad er Leguaners ernæringsbehov
Leguaner er koldblodede dyr, og deres stofskifte er direkte påvirket af den mad, de indtager. For at sikre, at leguaner trives, er det afgørende at forstå deres unikke ernæringsbehov. Et af de vigtigste elementer i en leguans kost er korrekte niveauer af proteiner, vitaminer og mineraler.
Proteiner: Byggestenene i leguankroppen
Proteiner er afgørende for leguanens vækst og vedligeholdelse af kroppens strukturer.
Leguaner er primært planteædere og ser man på hvor de kommer fra i naturen vil øglen normalt ernære sig af frugter og blade fra naturen. Den sker sjældent at en leguan vil tage et andet dyr eller insekt og derfor bør kosten også bære tydeligt præg af dette.
Hovedparten af en leguans kost bør bestå af mørkegrønne bladgrøntsager (80-90%), mens frugtandelen bør begrænses til under 20%. Gule, røde og orange grøntsager kan også inkluderes. Undgå grøntsager med lavt næringsindhold og vitaminer, såsom isbergsalat og selleri, da disse primært består af vand og har begrænsede næringsværdier.
For at sikre en tilstrækkelig forsyning af calcium bør leguanens kost indeholde grøntsager som grønkål, rødbedeblade, sennepsblade, majroer, lucerne-hø, bok choy, persille, mangold, romainesalat, kålrabi, escarole og mælkebøtte.
Disse grøntsager bør udgøre 40-50% af kosten for en voksen leguan.
Yderligere 30-40% kan dækkes af andre grøntsager som kaktus, broccoli, squash, peberfrugter, grønne bønner, spirer, søde kartofler, pastinakker, okra, agurker, asparges, champignoner, gulerødder, ærter og majs.
Under 20% af en leguans kost bør indeholde frugt, her kan der kan gives æbler, pærer, bananer (med skræl), mangoer, druer, stjernefrugt, ferskner, tomater, guava, kiwier, meloner, figner, abrikoser, dadler, blåbær, hindbær og jordbær.
Da leguaner elsker frisk frugt, og da de fleste frugter har et højt vandindhold og samtidig er fattige på næringsstoffer, bør disse elementer gives med måde som et supplement til grøntsagerne.
Som en ekstra godbid kan spiselige blomster såsom geranier, nelliker, mælkebøtter, hibiscus, kornblomster og roser også tilbydes leguaner.
Unge leguaner som er i vækst kan tilbydes belgfrugter som kogte linser, hvide bønner, pinto bønner og kidneybønner dog kun som et tilskud op til 5% af deres samlede kost.
Et kvalitets leguanfoder skal indeholde en afbalanceret blanding af plantebaserede proteiner for at imødekomme leguanens ernæringsbehov.
Vitaminer og mineraler er nøglen til god sundhed hos leguanen.
Mængden og typen af kosttilskud, som leguaner har brug for, er et emne præget af en del debat og afhænger delvist af alderen.
Uanset alder har leguaner et højere behov for calcium end fosfor.
En udbredt anbefaling fra dyrlæger er at drysse calcium-pulver, specielt formuleret til krybdyr (enten calciumcarbonat eller gluconat) uden vitamin D eller fosfor, over en voksen leguans foder hver anden dag (4-5 gange om ugen).
Da der er debat om, hvorvidt leguaner er i stand til at absorbere D-vitamin fra deres foder, og da mange leguaner ikke får den rette mængde UVB lys og samtidig er foderet ofte ikke tilstrækkeligt i forhold til indhold af vitaminer og mineraler anbefales det at give et multivitamin som eksempelvis Nekton Iguana, der indeholder flere forskellige vitaminer og mineraler som leguanen har brug for.
Det anbefales at give vitamin to gange i ugen efter producentens anbefalinger.
Hvad angår voksne leguaner, varierer anbefalingerne, men mange dyrlæger anbefaler et calciumtilskud, let drysset over deres mad en til to gange om ugen, og et multivitamin, som Nekton Iguana, en gang i ugen.
Enhver form for tilskud bør drysses over små portioner salater eller andet vandigt foder, og disse portioner bør gives først for at sikre, at leguanen indtager de vigtige vitaminer og mineraler for bedre trivsel.
Hvad Betydning har en balanceret kost til leguaner at sige?
At give leguanen en afbalanceret kost er afgørende for at forhindre ernæringsmæssige mangler og sundhedsproblemer. Leguaner er tilbøjelige til at udvikle metaboliske knoglesygdomme som følge af ubalancer i kostens næringsstoffer. Det er derfor vigtigt at følge de anbefalinger der angives her og se på de naturlige omgivelser hvor leguanen lever.
Herunder finder du nogle af de bedste leguan fodre der findes på markedet.
1. Zoo Med's iguana food
Zoo Med er anerkendt for at producere kvalitetsfoder til krybdyr, og deres leguanfoder skuffer ikke. Det indeholder en optimal blanding af proteiner, vitaminer og mineraler og er designet til at opfylde leguanens specifikke behov.
2. Rep-Cal Adult Iguana Food
Dette leguanfoder er specielt formuleret til voksne leguaner og indeholder en høj koncentration af calcium for at støtte knoglestyrke. Rep-Cal foderet indeholder også naturlige ingredienser for at efterligne leguanens naturlige kost.
3. Fluker's Buffet Blend for Adult Iguanas
Fluker's Buffet Blend tilbyder en forskelligartet kost med en kombination af tørrede frugter, grøntsager og insekter. Dette foder tilskynder til leguanens naturlige adfærd med sin varierede tekstur og smag.
Hvad må en leguan spise?
Før dette punkt er der lagt en basis for hvad dyret spiser i naturen og hvad man bør anvende for at give sin leguan de bedste forudsætninger for at leve.
Herunder findes således en liste over oplagte foderemner der ikke omhandler færdigt foder men kan købes i langt de fleste supermarkeder.
1. Mørkegrønne bladgrøntsager:
- Grønkål
- Spinat
- Bok choy
- Collard greens
- Romaine salat
- Persille
- Mangold
2. Andre grøntsager:
- Broccoli
- Gulerødder
- Blomkål
- Grønne bønner
- Squash
- Agurk
- Peberfrugter
3. Frugter (begrænset mængde på grund af sukkerindhold):
- Æbler
- Pærer
- Bananer
- Drueklynger
- Mango
- Fersken
- Jordbær
- Blåbær
4. Belgfrugter (som en mindre del af kosten og kun til unge leguaner):
- Kogte linser
- Hvide bønner
- Pinto bønner
- Kidneybønner
5. Spiselige blomster:
- Hibiscus
- Geranier
- Nelliker
- Mælkebøtter
- Rosenblomster
Det er vigtigt at undgå fødevarer med højt oxalsyreindhold, såsom jordnødder og søde kartofler, da dette kan påvirke leguanens evne til at absorbere calcium.Undgå også fødevarer rige på fedt og sukker, da dette ikke er optimalt for leguanens helbred. Sørg altid for, at frugter og belgfrugter udgør en mindre del af kosten for at undgå overdreven sukkerindtag.
Sådan introducerer du leguanen til nyt foder
Når du skifter leguanens foderemner, er det vigtigt at gøre det gradvist for at undgå fordøjelsesproblemer. Bland det nye foder med det gamle over en uge, og overvåg leguanens adfærd under overgangen.
Det meste leguanfoder der findes på markedet har leguaner ingen interesse i og det vil derfor være svært at få dem til at spise det.
Anbefalingen er klart ikke at anvende færdige foderpiller til leguaner som et hovedfoder men måske anvende det som en del af den naturlige diæt hvis leguanen vil spise det.
Hvis ikke leguanen spiser det færdige foder så er anbefalingen klart at bruge nogle af de foreslåede foderemner da disse vil være mere naturlige for leguanen.
At vælge det rigtige leguanfoder er afgørende for at sikre, at dine leguaner trives i fangenskab. Gennem en omhyggelig afbalancering af proteiner, vitaminer og mineraler kan du give din leguan en kost, der støtter dens sundhed og velvære.
Ved at anvende vitaminer og mineraler samt give foder efter de foregående anbefalinger vil man kunne undgå sygdomme og kunne have sin leguan i flere år.
Leguaner er planteædere og kræver en afbalanceret kost for at opretholde optimal sundhed. Her er en liste over fødevarer, som leguaner generelt kan spise:
Et sidste punkt som egentlig er belyst er følgende:
Hvad spiser en grøn leguan?
Grønne leguaner (Iguana iguana) er primært planteædere og spiser en bred vifte af plantemateriale i naturen. Deres naturlige kost inkluderer:
Blade og bladknopper: Grønne leguaner forbruger en stor mængde blade og bladknopper fra forskellige plantearter. Dette kan omfatte grønne blade fra træer, buske og planter.
Blomster: Grønne leguaner kan spise blomster fra forskellige plantearter. Nogle leguanarter er kendt for at indtage hibiscusblomster og andre tilgængelige blomster i deres omgivelser.
Frugter: Selvom frugter udgør en mindre del af deres kost, kan grønne leguaner i naturen spise forskellige frugter, når de finder dem.
Dette kan omfatte frugter som bær, druer og figenlignende frugter.
Skud og skudspidser: Grønne leguaner kan også optage skud og skudspidser fra planter, som kan være en kilde til føde og vand.
Bark og kviste: Nogle gange kan grønne leguaner finde på at gnave i bark og kviste for at opfylde deres kostbehov.
Det er vigtigt at bemærke, at fodersammensætningen kan variere afhængigt af hvad der er at finde i den givne periode i deres naturlige habitat.
Grønne leguaner har tilpasset sig til at optage vand fra foderet og kan drikke regnvand fra blade eller optage vand på via deres kropsoveflade og skind.
Grønne leguaner er også kendt for at være dygtige svømmere og søger ofte efter fødevarer langs vandløb og floder.
Generelt er grønne leguaner tilpasset at være planteædere, og deres naturlige kost består hovedsageligt af forskellige plantematerialer, hvilket afspejler deres ernæringsbehov og adfærd i naturen.
Grøn Leguan foder (Iguana iguana)
Oprindelse
Den grønne Leguan kommer fra Mellem & Sydamerika. Leguanen er blandt de største øgler og når typisk en længde på ca. 1,5m.
Halen er klart det længste af Leguanen, den bliver helt op til 1m lang, men ikke uden grund. Halen bruges som støtte & balancestang, samt til forsvar på fjender. Så holder du en Leguan kan du godt regne med nogle ret hårde dask fra halen engang imellem.
Foder
Det er vigtigt at en Leguan får det helt rigtige forhold mellem Calcium/phosfor. Hvis de ikke får dette, kan det ende i sygdomme og en Leguan som ikke trives. Der er mange gode foderemner som f.eks. kløverblomst, sennepsplanter, blade fra frugttræer og mælkebøtte-blade og blomster.
Vi har hos Monis ikke det største udvalg af Grøn Leguan foder, men det vi har er i top kvalitet og foder som indeholder alle vigtige vitaminer/mineraler til den grønne Leguan.
De mest populære er Zoo Med Tropical Fruit Mix Mango og Dragon Iguana Food Juvenile og Adult.
Er man i tvivl om valg af foder til sin Leguan, vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at finde frem til det rette. Så giv os et opkald, så hjælper vi dig med at finde det helt rette.
Bolig
En Grøn Leguan skal gerne have et stort terrarium med god plads. Gerne 3-5 m2 og minimum 2m højt. Udover størrelsen på terrariet, er det indvendige selvfølgelig også rigtig vigtigt. Leguaner vil klart trives bedst hvis du efterligner deres naturlige miljø. I naturen lever de i fugtige steder med høj varme.
Grene/pinde de kan klatrer rundt på og evt. bruge som solplads er også en god idé.
Temperatur
Temperaturen hos den Grønne Leguan skal ligge imellem 28-30° C i den kolde del af terrariet og op til 38° C i den varme del.
Håndtering
Som skrevet tidligere, kan den grønne Leguan finder på at slå dig ret hårdt med halen som forsvar. Så ønsker du at håndtere den / tage den ud af terrariet anbefaler vi du bruger arbejdshandsker. Leguaner har skarpe kløer, et stærkt bid og deres hale de dasker med. Så 3 ting der kan gøre stor skade på mennesker. De fleste Leguaner forholder sig dog roligt, men et par dask over fingerne slipper du nok ikke for hvis du holder Leguaner.