Ude midt i Kattegat ligger en af Danmarks små øer.
Den ø, som jeg taler om her, er Læsø eller som vikingerne kaldte den Læhrs Ø.
Læsø er blandt de største af de danske småøer med et areal på 118 km².
Øen er det sted i Danmark, hvor man har flest solskinstimer. Her skinner solen nemlig 1931 timer om året, hvor solen kun skinner 1909 timer på Bornholm.
Til sammenligning så skinner solen kun1723 timer i gennemsnit i Danmark.
For at komme til dette ferieparadis, skal du først med færgen fra Frederikshavn og den skønne sejltur tager ca. 1,5 time.
Havhekse og skibsforlig er en del af Læsøs historie
Læsø historien rækker tilbage til istiden i Danmark, og den er oprindeligt opstået efter den sene istid for 5000 år siden hvor øen langsomt startede med at komme op af havet.
Ønsker du at vide mere om Læsøs tilblivelse og geologi så kan du læse det hele på geocenter.dk.
Øen ligger på en lerbanke, hvilket også gør den helt fantastisk som destination for børnefamilier med dansk badeferie som mål.
Dette lerlag gør nemlig, at der 1-1,5 km uden om øen er meget lavvandet. Det lavvandede vand går langt ud med fangearme og dette var derfor vikingerne kaldte øen for Læhrs Ø.
Vikingerne mente nemlig, at på Læsø boede havheksen Læhr, og dens havuhyre Læhrs Ø sendte fangearme ud, som fangede skibe på grund og trak dem ind til den visse død.
Derfor er også skibsvrag og drivtømmer en del af et læsøhus.
En helt unik natur, som ikke findes andre steder i verden
På Læsø findes der rigtig mange skønne og fredede naturarealer, og ca. 25% af øens arealer er fredede naturområder.
Her lever og yngler rigtig mange vadefugle, sæler og meget mere, som gør denne naturperle til noget helt unikt. Et af de områder er det store overdrev, som her kaldes for rønnerne.
På rønnerne finder naturelskeren virkelig en perle, der er svær at modstå.
Hvad enten man er ornitolog, botaniker eller bare almindeligt interesseret i natur, er dette et paradis, hvor man har mulighed for at tilegne sig en masse ny viden.
Her vokser hindbæren, den almindelige og den plettede gøgeurt, kvelleren også kendt som salturt og Danmarks kødædende planter: vibefedt og soldug.
På rønnerne har man også den brune bi, som bestøver vegetationen og dermed laver en fantastisk honning.
Butsnudet frø, hugorm og mange andre insekter, krybdyr og padder lever også her. Og sidst men ikke mindst vores hemmelige beboer.
Det ligner en græstue, men det er det ikke!
I græstuen, som du ser på billedet, lever flere forskellige insekter.
Her finder du nemlig den gule engmyre (Lasius flavus) og dens samboer: den lille rovbille kaldet gul kølledrager.
Modsat dens andre slægtninge, som fx den sorte havemyre (Lasius niger), vi kender fra vore huse eller den røde skovmyre (Formica rufa), så bider den gule engmyre ikke, hvis den bliver angrebet.
Den kan godt bide, men gør det kun sjældent. Man kan vel sammenligne den med vores humlebi, der kun stikker, hvis den føler sig meget truet.
Dette betyder også, at du som menneske kan sætte dig direkte oven på tuen, uden at blive angrebet af vrede myrer.
Den gule engmyre er et jordlevende insekt, hvilket vil sige, at den tilbringer hele sit liv under jorden.
Kun ved sværmning og ved oversvømmelser, kan den gule engmyrer ses ved dens udgange fra boet.
Tuen er høj og kugleformet, hvilket giver vegetation så som strand-firling, smalbladet hareøre, dansk kokleare og fliget vejbred rigtig gode levebetingelser grundet det gode varmeklima, der opstår indeni tuen.
Af og til sker det, at den gule engmyre bliver angrebet af slægtningen den sorte husmyre.
I stedet for at forsvare sig, vælger den gule engmyrer at flygte og overdrage boet til den sorte husmyrer.
Her under kan du se billeder af den jordlevende gule engmyrer på læsø.
Sådan forsvarer den gule engmyre sig
Den gule engmyre bruger naturen som sit forsvar. Der sker nemlig det, at rønnerne, hvor verdens største population af gule engmyrer befinder sig, oversvømmes med havvand om efteråret.
Det ved den gule engmyre godt, og den ved også, at dette kun står på i max 3 dage, før vandet trækker sig væk fra tuen igen. Derfor lukker den sine udgange og søger op i tuen, hvor den har ilt nok til de 3 dage, oversvømmelsen varer.
Den sorte husmyrer er ikke så klog, og den drukner derfor, når oversvømmelsen kommer.
Hen på foråret, når vandet er færdigt med at trække ind og ud igen, indtager den gule engmyre igen sin gamle tue og smider alle de gamle sorte husmyrer ud igen.
Hvad lever den gule engmyrer så af?
Den gule engmyre lever, som tidligere fortalt, sammen med den lille 2 mmrovbille gul kølledrager.
Den gule kølledrager har udviklet sig til at leve sammen med myren, og den er helt afhængig af myren.
Myren fodrer og beskytter nemlig rovbillen og til gengæld giver rovbillen myrerne en eftertragtet væske, som den udskiller til myrerne.
Som mange andre myrer, så er den gule engmyrer også landmand; den holder bladlus (Aphidoidea) og rodlus (poppel) i sin tue.
Dette er myrernes foretrukne fødekilde, her lever myrerne af honningdug fra lusene, men kan også finde på at spise lusene, hvis ikke de er produktive nok.
Myrerene passer dog godt på deres blad og rodlus og flytter dem rundt i tuen, så de giver mest muligt næring fra sig.
Hvis sommeren er varm, kan myrerne finde på at flytte lusene ned i bunden af tuen, for dermed at sikre, at lusene ikke går til i varmen.
Ligeledes om vinteren, hvis tuen ikke er oversvømmet, vil de flytte lusene ned i bunden af tuen så de ikke dør af kulde.
Sådan formerer den gule engmyre sig
Den gule engmyre sværmer hen på sensommeren, og det ses, at tuerne har et instinkt, da de ved, hvornår andre tuer sværmer.
De store og ikke så adrætte kønsmodne dyr kravler op i et højt græsstrå eller blomst, hvorfra den letter op i luften.
Parringen foregår inde i sværmen, der også danner et festmåltid for de fugle, som er at finde i området, idet de store kønsmodne dyr er meget lette at fange som bytte.
Når hunnen er parret, flyver hun ned på jorden, hvor hun enten finder en gammel forladt tue eller bygger en ny tue fra bunden af.
Hendes største udfordring er at få lavet en tue med arbejdere, inden vinteren for alvor sætter ind med oversvømmelser af området, hvori den lever.
Her under kan du se en dronning og dens æg.
Menneskets indgriben er vigtig for overlevelsen.
Den gule engmyre findes flere forskellige steder i Danmark, typisk findes dens tuer i skovlysninger, men tit og ofte findes den i engområder, der oversvømmes om vinteren.
Tuen er meget afhængig af lys og varme fra solen, og derfor er steder med højt græs og meget vegetation ikke gode levesteder for den gule engmyre. Rønnerne er et område, der afgræsses af fritgående kvæg, og dette giver flere forskellige vegetationer og dyreliv bedre vilkår for at leve i det ellers golde og ufremkommelige terræn.
Kvæget græsser nemlig den høje vegetation ned og gør, at bl.a. plettet gøgeurt, soldug, kveller og vibefedt, får gode gromuligheder.
Derudover giver afgræsningen også en stor mængde lys og varme til tuerne med de gule engmyrer og gør, at de her i området findes i hobetal og er meget store sammenlignet med andre steder.
Myrer på gourmet-menuen
Da den gule engmyre ikke bider, men forsøger at flygte, har denne myre også fundet frem til gourmetrestauranter i b.la. København.
Således fortælles der her på Læsø også om, da den første Michelin-restaurant i Danmark ville tage rundt i verden og lave gaderestauranter.
Her skulle den gule engmyre naturligvis også indgå på menuen, og da der skulle serveres i London, kom der en bestilling til en af øens borgere.
Indsamlingen af myrerne gik fint, men en transportfejl gjorde, at myrerne var døde ved ankomsten.
Derefter blev der lavet en ny bestilling og denne gang foregik det med persontransport. De levende myrer kom denne gang levende frem og kunne pryde de ellers meget tomme gourmet tallerkener.
Nu er du måske en af dem, der tænker, at det kunne være sjovt at smage en eller to gule engmyrer. Men du tænker, at det har lange udsigter, inden du får bord ved denne restaurant, samtidig er det heller ikke billigt.
Ja, så kunne du jo tage en tur derhen, hvor de gule engmyrer de kommer fra og selv smage.
Husk dog, at rovdrift på naturen aldrig er godt, og den gule engmyre på Læsø er faktisk fredet, fordi den bor på rønnerne.
Dog vil der nok ikke være mange, der vil rynke næse, fordi du tager en eller to gule engmyrer, men lad nu være med at splitte tuerne ad.
Dette fantastiske dyr er et af de mest spektakulære dyr, der findes i den danske natur, og området den lever i, er fantastisk for dig, som elsker naturen og det ekstreme ved den.
Hvordan kan jeg besøge denne fantastiske perle?
Siden jeg var helt lille – ja, faktisk ikke mere end 2 år gammel, har jeg besøgt denne perle stort set hvert eneste år.
Her er der fred og ro, et væld af naturoplevelser, et overdådigt spisekammer og vanvittigt gode badestrande.
Jeg er 3. generation, som holder denne tradition i hævd, og min mor var ikke meget ældre, da hun startede med at komme her til Kattegats perle.
Det hele startede på en græsplæne, hvor mine bedsteforældre camperede gennem 34 år. Her har jeg tilbragt mange somre og har rigtig mange sommerminder herfra.
I 1991 opførte de et sommerhus midt på øen i Byrum. Huset er beliggende ude midt i skoven og henvender sig til familier, som ikke prioriterer komfort så som spabad o.l., men henvender sig til familier, der gerne vil ud og opleve noget eller bare nyde naturen på Læsø.
Her kommer fasankokken om morgenen, og er man heldig, kan man se rådyr direkte fra stuevinduet.
På grunden kan man samle kantareller, som kan nydes efter tilberedning på husets komfur.
Her er alt, hvad man har brug for, for at holde en god og billig ferie.
Der er mulighed for at holde helt fri og lave ingenting. Man kan tage til stranden, hvor Stokken nok er øens bedste badestrand.
Vandet er lavt, varmt og netop derfor er her plads at boltre sig på og luft til børnefamilien, uden at far og mor skal være bange for hestehuller eller understrøm.
Indkøbsmulighederne er kun 15 min. gang fra sommerhuset og her ligger øens største brugs.
Færgebilletten er den dyreste, her koster en tur-retur med bil og 5 mennesker i skolernes sommerferie 1300 kr.
Er du imidlertid i den situation, at du har mulighed for at besøge Kattegats perle udenfor denne periode, er prisen mindre end det halve.
Kunne du tænke dig at leje dette lille fantastiske hus, så kan du læse meget mere om huset på www.skovidyl.dk.
Vil du vide mere om Læsø og priserne med færgen, kan du læse meget mere her.
Og skulle du være blevet så bidt af min artikel og gerne vil vide meget mere om hvordan du nemt kommer til rønnerne på læsø.
Ja så går Rønnerbussen 2 gange om ugen i højsæsonen med traktor hvor du får set alt det jeg beskriver her i artiklen.
Du kan læse meget mere om Rønnerbussen på www.roennerbussen.dk.
Er øglen nu blevet sulten mens du har siddet og været helt opslugt af denne artikel, så husk at du kan bestille insekter lige her.