Seneste bestilling af insekter er Tirsdag senest: D. 10/09 kl. 10:00
124,95 kr.
Braziliansk Pink benet Dværg edderkop (Kochiana brunnipes)
search
search
  • Braziliansk Pink benet Dværg edderkop (Kochiana brunnipes)
124,95 kr.

Braziliansk Pink benet Dværg edderkop (Kochiana brunnipes)

LFTE-KOCBRUN

Kochiana brunnipes, også kendt som Braziliansk Pink benet Dværg edderkop, er hjemmehørende i Brasilien og kan nå en størrelse på op til 6,5 cm i benspænd.

I naturen lever Kochiana brunnipes i Brasiliens forskellige klimaer, fra de tropiske våde områder i nord med høj luftfugtighed og temperaturer omkring 25°C, til savanneklimaet i det centrale Brasilien tørre og våde perioder afhængigt af årstiden og de køligere subtropiske områder i syd.

Kochiana brunnipes er en gravende art og tilbringer det meste af sit liv under jorden, man ser den primært når den kommer frem for at jage.

Hulerne giver beskyttelse mod rovdyr og det ekstreme klima.

Kochiana brunnipes er kendt for sin rolige natur.

Her er der tale om slings med et benspænd på ca. 1-2 cm.

En gode edderkop også for begyndere.

Monis anbefaler

Hvor kommer Kochiana brunnipes fra og hvordan er klimaet der?

Kochiana brunnipes, almindeligvis kendt som Braziliansk Pink benet Dværg edderkop, er hjemmehørende i Brasilien.

Brasiliens forskellige klima påvirker denne arts naturlige habitat betydeligt.

De fleste steder i Brasilien har høje årlige gennemsnitstemperaturer over 22°C.

Det nordlige Brasilien, karakteriseret ved et tropisk vådt klima, med massere af nedbør og næsten ingen tørre perioder med gennemsnitstemperatur på 25°C og en årlig nedbørsmængde på omkring 2.200 mm.

I det centrale Brasilien findet et savanneklima med hvor nedbøren er mere sæsonbetonet, her falder nedbøren primært om sommeren (oktober til marts), med et gennemsnit på omkring 1.600 mm om året.

I det indre nordøstlige Brasilien findes et semi ørken klima med ekstrem sæsonbetonet nedbør, her falder der mindre end 800 mm regn over to til tre måneder.

I sydøst ændres det tropiske klima af højden, hvilket resulterer i en gennemsnitlig temperatur om vinteren på under 18°C og en årlig nedbørsmængde på på omkring 1.400 mm.

I det sydlige Brasilien findes her subtropiske forhold med gennemsnitstemperaturer under 20°C og kølige vintre.

Selv om der i Brasilien er denne kæmpe forskel i klimaet findes Kochiana brunnipes faktisk alle steder i Brasilien hvorfor den er en god og nem art at starte med.

Hvilke temperaturer og luftfugtighed er optimal for Kochiana brunnipes?

Den Ideelle temperatur til Kochiana brunnipes ligger mellem 26°C og 28°C, med en optimal temperatur på 26,5°C, nat temperaturen må gerne komme ned på 22 °C.

Kochiana brunnipes kan dog sagtens trives ved lavere temperaturer men her vil man opleve at væksten ikke går så hurtig som ved optimale temperaturer.

Luftfugtigheden bør gerne ligge mellem 70% og 80% men terrariet må gerne tørre ud ind i mellem for at undgå bakterie og svampevækst. 

For at opnå optimal temperatur og luftfugtighed kan der anvendes et pålideligt termometer og hygrometer til at tjekke forholdene i terrariet.

Det anbefales at holde halvdelen af underlaget tørt og sprøjte den anden halvdel hver anden uge for at holde en passende luftfugtighed.

Derudover kan brug af en varmemåtte eller varmelampe hjælpe med at opretholde den optimale temperatur.

Sørg for, at varmekilden ikke kommer i direkte kontakt med edderkoppen eller dens bo, da dette kan forårsage overophedning hos Kochiana brunnipes hvilket kan føre til døden.

Ved at opsætte terrariet med således at der er tørt i den ene side og fugtigt i den anden side vil Kochiana brunnipes kunne vælge hvor den føler sig bedst til pas.

For eksempel kan man placere varmemåtten på den ene side af terrariet og holde den anden side køligere.

Dette setup kan hjælpe med at efterligne de naturlige forhold i edderkoppens naturlige habitat og sikrer den bedste trivsel.

Hvilket terrarium og bundlag fungere bedst til Kochiana brunnipes?

I og med at Kochiana brunnipes er en gravende edderkop kræver den også en specifik opsætning af terrariet.

Er der tale om slings vil man benytte slingsrør  hvor 2/3 af røret fyldes med jord, på den måde vil edderkoppen kunne udvise naturlig adfærd og grave gange som den ville gøre det i naturen.

Når Kochiana brunnipes når en størrelse hvor den fylder næste hele røret diagonalt vil man udskifte med en anden plastbeholder som er større.

I det øjeblik at edderkoppen fylder ca. 50% af overfladen og har nået en størrelse fra halvvoksen til til voksen, bør den overføres til et mindre terrarium med en god dybde af bundlag.

Bundlaget bør være en blanding af spagnummos, vermiculit, kokoshumus og jord, dette giver en god fast jord som holder når edderkoppen graver sine gange og ikke styrter sammen.

Terrariet godt ventileret for at forhindre dannelse af skimmel og mider.

Et lille, klart plast- eller glasterrarium fungerer godt, da det tillader let observation af edderkoppen, og samtidig giver et stabilt miljø hvor den kan opføre sig naturligt.

Terrariet må gerne være topbetjent og bør sikres således at edderkoppen ikke kan komme ud og dermed væk fra sine vante omgivelser.

Indretningen bør ske med et stykke kork eller bark som ligges oven på jorden, på den måde giver man Kochiana brunnipes mulighed for at gemme sig.

Dette vil også give Kochiana brunnipes en naturlig adfærd og den vil begynde at lave sine gange og huler under barken som også vil fungere som indgang.

Kochiana brunnipes er nataktiv og ses kun når der fodres hvor den vil komme frem og jage sit bytte fra sine huler.

Ellers vil den normalt gemme sig i sine gange og kun kunne observeres gennem glasset.

Det kan være en fordel at tilføje visne blade og planter til terrariet, dette vil bidrage til ekstra skjulesteder under jagten og gøre edderkoppen mindre stresset.

En vigtig ting når det kommer til terrariet er vedligeholdelse, det er vigtigt at rengøre vandskål og fjerne eventuelle ufortærede byttedyr da disse kan tiltrække pukkelfluer som potentielt kan være til skade for edderkoppen.

Hvad skal Kochiana brunnipes  fodres med og hvor ofte?

Når det kommer til slings så vil Kochiana brunnipes tage bananfluer indtil den når en hvis størrelse.

Når edderkoppen når en størrelse hvor bagkroppen er større end bananfluer er vil man kunne benytte andre foderemner.

Her kan der anvendes bænkebidere, buffalo orm eller små dubia kakerlakker.

Voksne edderkopper fodres med med to small dubiakakerlakker eller eller small græshopper ugentligt.

Arten viser god foderrespons, og regelmæssig fodring giver en naturlig vækst.

Det er vigtigt at give en varieret diæt for at sikre, at edderkoppen modtager alle nødvendige næringsstoffer.

Ved lejlighedsvis at anvende melorm eller små fårekyllinger vll man komme godt omkring når det kommer til den naturlige fodring.

Fodring bør foregå om aftenen, når edderkoppen er mere aktiv.

Fjern ufortæret bytte inden for 24 timer for at forhindre stress eller potentiel skade på edderkoppen.

En sund Kochiana brunnipes vil ivrigt jage og konsumere sit bytte, mens manglende interesse kan være et tegn på at det er tid til at edderkoppen skal skifte exo skellet.

I tilfælde af dette bør edderkoppen ikke fodres før den har skiftet exo skellet, det er vigtigt ikke at fodre lige efter et skifte men vente 5-7 dage da Kochiana brunnipes skal have tid til at hærde op så eventuelle byttedyr ikke kan skade den.

Overfodring kan føre til fedme og andre sundhedsproblemer.

Det er vigtigt at opretholde en fodringsplan og undgå at give overdrevent store byttedyr. Overvågning af edderkoppens bagkrop kan hjælpe med at afgøre, om den bliver overfodret.

En let rundet bakrop er normal, men hvis den ser markant oppustet ud bør man reducere mængden af foder i en periode.

Skal Kochiana brunnipes  have vand i terrariet?

Selvom det er sjældent at observere Kochiana brunnipes drikke, skal der altid være en vandskål tilgængelig i terrariet.

Dette sikrer, at edderkoppen har muligheden hvis der skulle opstå behov for væske.

Vandskålen skal være af en sådan størrelse af Kochiana brunnipes kan bunde i den således den ikke drukner.

Her kan et låg fra en sodavandsflaske være en god start men andre vandskåle kan også bruges.

Vandskålen bør rengøres en gang om dagen for at undgå bakteriedannelse der kan skade edderkoppen.

Anvend almindeligt postevand til edderkoppen, i Danmark er vandkvaliteten så god at der ikke er behov for yderligere tiltag.

Placer vandskålen i den køligere ende af terrariet dette hjælper til en langsom fordampning der opretholder loftfugtigheden uden at det bliver for meget.

Derudover kan let forstøvning af terrariet en gang om ugen give edderkoppen en anden kilde til vand.

Ved at sikre at vandskålen altid er fuld vil man samtidig sikre at luftfugtigheden forbliver som den skal også når udtørring af terrariet sker.

Det er vigtigt at lade terrariet udtørre ind i mellem da dette forhindre bakterie og svampedannelse der kan være skadeligt for edderkoppen.

Man kan i nogle tilfælde placere en svamp eller lignende i vandskålen for at sikre at edderkoppen ikke drukner men det er vigtigt at denne skifte eller rengøres jævnligt for at forhindre bakterievækst.

Vandgele er no go til edderkopper da vandgele vil tilstoppe deres munddele og forhindre dem i at spise, dette vil føre til en langsom og smertefuld sultedød.

Hvor stor bliver Kochiana brunnipes og hvor hurtigt bliver den voksen?

Kochiana brunnipes er ikke hurtig voksende men vokser dog medium hurtigt.

Når Kochiana brunnipes klækker kommer den ud som en ca 6 mm sling, og vokser normalt til en størrelse på ca. 2 cm inden for det første år under optimale forhold.

Dette indebærer fodring 2 gange ugentligt og  en temperaturer i midt-20'erne°C.

Kochiana brunnipes når typisk sin fulde størrelse, omkring 5 cm i benspænd, inden for to år.

Nogle individer kan endda opnå et benspænd på over 6 cm.

Denne vækst er påvirket af forskellige faktorer, herunder foder, temperatur og luftfugtighed.

Ved at give en varieret kost og have optimale forhold vil væksten blive fremmet betydeligt.

Når Kochiana brunnipes vokser vil den skifte exo skellet flere gange frem til den når voksen størrelsen.

Exo skellet skifte kan være en kritisk periode, hvor edderkoppen skifter sit gamle exoskelet og danner et nyt, men med optimale forhold og ved at undgå fodring bliver dette næppe et problem.

Det er almindeligt, at edderkopper nægter at tage føde til i flere dage eller endda uger før og efter exo skellet skifte som tidligere beskrevet.

Sørg for, at terrariet er rengjort og der ikke er overskydende foderdyr i denne periode da disse kan skade edderkoppen fordi den endnu ikke er hærdet helt op.

Hvordan er Kochiana brunnipes temperament og kan den håndteres?

Kochiana brunnipes er kendt for sin rolige, men ofte sky natur.

I og med at Kochiana brunnipes er en gravende art tilbringer den det meste tiden under jorden og ses sjældent, undtagen i korte perioder cirka hver sjette måned, hvor den søger mod overfladen og bliver der i omkring to uger.

I disse perioder venter den ofte ved hulens indgang med sine lyserøde ben synlige, klar til at overmande byttedyr.

Denne art har aldrig vist defensiv adfærd som at sparke hår eller indtage en truende positur, hvilket gør den velegnet til begyndere såvel som øvede, som ønsker en rolig og håndterbar edderkop.

Håndtering bør dog altid minimeres, da det kan forårsage unødvendig stress.

Hvis håndtering er nødvendig, skal det gøres med omhu og forsigtighed for at undgå skade på både edderkoppen og undgå at edderkoppen bider den der skal håndtere den.

Brug en blød børste eller pensel til forsigtigt at lede edderkoppen ind i en beholder, på denne måde vil hverken edderkop eller ejer komme unødigt til skade.

Direkte håndtering bør undgås, medmindre det er absolut nødvendigt, da edderkoppens krop let kan tage skade hvilket vil resultere i at den dør.

Det er også vigtigt at vaske hænder før og efter håndtering for at undgå at overføre olier, cremer eller forurenende stoffer til edderkoppen.

Ved at observere edderkoppens adfærd vil man få indsigt i dens temperament og generelle sundhed.

En afslappet edderkop vil bevæge sig langsomt og udforske sit miljø, mens en stresset eller skræmt edderkop kan udvise hurtige bevægelser eller en defensiv holdning.

Ved at give et passende miljø og minimere forstyrrelser kan Kochiana brunnipes trives og vise naturlige adfærd.

Kunder der købte dette produkt købte også:

Lav en ny konto

Har du en konto i forvejen?
Login istedet eller Nulstil adgangskode