Sandfarvet baboon spider (Pterinochilus murinus (TCF))

Hvor lever Pterinochilus murinus (TCF) i naturen, og hvordan er habitatet?

Pterinochilus murinus TCF findes naturligt i Østafrika, især i lande som Kenya og Mozambique.

Habitatet består af tørre savanner og græslandskaber, hvor vegetationen er sparsom, og jorden ofte er sandet eller leret.

Disse områder oplever store temperaturudsving, hvor dagene er varme og nætterne kolde. De barske forhold betyder, at arten har tilpasset sig til at leve i miljøer med lav fugtighed og begrænset plantevækst, og den graver sig ned i sandet for at beskytte sig mod potentielle rovdyr.

I naturen graver edderkoppen dybe gange i jorden, hvor den søger beskyttelse mod både rovdyr og ekstreme temperaturer.

Her venter den også på bytte, som hovedsageligt består af mindre insekter, der passerer forbi hulens indgang.

Denne art er en effektiv og tålmodig jæger, som kan leve længe uden foder og forbliver i sin hule, til et bytte kommer forbi, som den med sin hurtighed nemt kan indfange.

Hvilken temperatur og luftfugtighed trives Pterinochilus murinus (TCF) bedst ved?

Pterinochilus murinus foretrækker en dagtemperatur på 22-28°C og en nattetemperatur på omkring 20°C.

Luftfugtigheden bør holdes lav, typisk mellem 40-50 %, for at efterligne artens naturlige tørre miljø.

Terrariet bør holdes tørt, og det kan opnås ved kun at spraye et lille område en gang om ugen eller hver 14. dag, hvis fugtigheden bliver for lav.

Edderkoppen kan klare ekstreme temperaturudsving, men ændringer skal ske gradvist, da pludselige ændringer kan medføre, at edderkoppen dør af chok.

En lav skål med frisk vand giver adgang til vand uden at øge fugtigheden for meget, da denne art trives bedst i tørre omgivelser.

For at undgå kondens anbefales god ventilation i terrariet, da høj luftfugtighed kan føre til skimmel, som er skadeligt for edderkoppen.

Hvilken størrelse og type terrarie er passende til Pterinochilus murinus (TCF)?

Et terrarium på minimum 30x30x20 cm, gerne større, er passende til en voksen Pterinochilus murinus, da arten er jordlevende og ikke har behov for højde i terrariet.

Terrariet bør have et bundlag på ca. 5 cm, da edderkoppen ikke graver ret meget men derimod laver komplekse gange oven på jorden ved hjælp af sit spind.

Substratet kan være en blanding af kokosfiber og sand eller jord, som giver stabilitet og ikke falder sammen under gravning.

Derudover kan der være skjulesteder, såsom korkbark eller sten, som edderkoppen kan bruge til at etablere sit spind omkring men dette er dog ikke et krav da edderkoppen selv nok skal finde en måde at lave sine tunnel spind på.

Denne art er kendt for at lave store mængder spind og kan hurtigt dække hele terrariet med et net af spindelvæv. P. murinus er en ivrig spinder og skaber ofte komplekse tunnelsystemer i sit spind, som fungerer både som skjul og til at fange bytte.

Et tørt og godt ventileret terrarium sikrer, at edderkoppen kan udfolde sin naturlige adfærd og forblive sund.

Hvad spiser Pterinochilus murinus?

Pterinochilus murinus kan fodres med insekter som fårekyllinger, kakkelakker og melorme.

Slings eller unge edderkopper bør fodres ugentligt, mens voksne kan nøjes med foder hver anden uge. Byttedyr bør være mindre end edderkoppen selv for at undgå skader under jagten.

Det er normalt, at edderkoppen stopper med at spise op til et exoskelet-skifte.

I denne periode bør ufortærede byttedyr fjernes for at undgå, at edderkoppen bliver angrebet, mens den skifter exoskelet – noget som især fårekyllinger kan finde på.

Som en tålmodig jæger kan P. murinus vente i dagevis eller uger mellem måltider i naturen, uden at det påvirker væksten.

Voksne kan endda gå længere perioder uden mad, især før exoskelet-skifte.

Man kan holde øje med edderkoppens aktivitetsniveau og bagkrop for at vurdere fodringsbehovet; en rund og fyldig bagkrop viser, at den er mæt, mens en fladere bagkrop kan betyde, at den er sulten.

Overfodring bør undgås, da en overvægtig edderkop kan få helbredsproblemer og dø før tid.

Hvor stor bliver Pterinochilus murinus, og hvor gammel kan den blive?

Pterinochilus murinus er en mellemstor fugleedderkop, hvor voksne hunner typisk opnår et benspænd på 12-14 cm, mens hannerne er lidt mindre og slankere med et benspænd på 9-11 cm.

Denne art vokser relativt hurtigt sammenlignet med andre fugleedderkopper og kan nå sin fulde størrelse inden for 2-3 år under optimale forhold.

Hunnerne har en markant længere levetid end hannerne.

En voksen hun kan blive op til 15 år, mens hanner typisk lever omkring 3 år efter deres sidste exoskelet-skifte, som sker, når de når kønsmoden alder.

Denne forskel i levealder mellem kønnene ses ofte hos fugleedderkopper og skyldes deres forskellige reproduktive roller. Hunnernes længere levetid betyder, at de kan etablere stabile territorier og producere flere kuld afkom gennem livet.

Hvordan er temperamentet hos Pterinochilus murinus, og kan man håndtere den?

Pterinochilus murinus er kendt for sin meget defensive og hurtige adfærd og håndteres bedst med forsigtighed.

Arten reagerer ofte aggressivt på forstyrrelser og viser hurtigt sit forsvar ved at løfte kroppen, løfte forbenene og blotte gifttænderne.

Det anbefales ikke at håndtere denne edderkop direkte, da dens bid kan være smertefuldt, omend ikke dødeligt giftigt.

Ved flytning anbefales det at bruge en blød pensel og en plastbeholder for at minimere risikoen for, at edderkoppen angriber eller stikker af.

Det er vigtigt at respektere edderkoppens naturlige forsvarsmekanismer og undgå håndtering, da denne art trives bedst i sit terrarium, hvor den kan udvise naturlig adfærd.

Ved flytning bør man sikre, at alt nødvendigt udstyr er klar, så processen foregår hurtigt og sikkert for både ejer og edderkop.