Edderkop - Neoholothele incei (GULD-BRUN)
Neoholothele incei Gold, eller Gul Brun Fugleedderkop, stammer fra Trinidad og Venezuela.
Arten som er fra Theraphosidae-slægten er kendt for sin unikke gulbrune farve og fascinerende adfærd.
Neoholothele incei Gold er en relativt nem edderkop at holde hvorfor den også er velegnet til nybegyndere.
Voksne hunner når typisk et benspænd på 7,5 til 10 centimeter, mens hanner er mindre med 6,5 til 7,5 centimeter, hunner får en større krop mens hanner får lange ben og en lille krop.
Slings og ungdyr starter som brunlige eller grå, og udvikler deres gulbrune farve efterhånden som de vokser.
Arten er normalt rolig og ikke agressiv af natur, samtidig har den en god appetit og er nem at få til at trives.
Her er tale om en ukønnet edderkop ca. 4-5 cm i benspænd.
Hvor kommer Neoholothele incei Gold fra og hvordan er klimaet der?
Neoholothele incei Gold, almindeligvis kendt som Gul Brun Fugleedderkop, stammer fra de tropiske områder i Trinidad og Venezuela.
Områderne er kendetegnet ved tæt regnskov, der giver et fugtigt og varmt klima, hvilket er en af de vigtige faktorer for denne arts overlevelse og trivsel.
I Neoholothele incei Gold naturlige habitat lever edderkoppen på skovbunden, hvor den laver huler under sten, træstammer og nedfaldne blade.
Hulerne fungerer som beskyttelse mod rovdyr og som et mikroklima, hvor edderkoppen kan regulere sine behov for fugt og temperatur.
Det tropiske regnskovsmiljø i Trinidad og Venezuela har høje temperaturer og en høj luftfugtighed året rundt.
Skovbunden tilbyder en overflod af insekter og andre små hvirvelløse dyr, som udgør deres primære kost.
Den tætte vegetation giver også rigeligt med skjulesteder og materialer til at bygge et indviklet spind af gange som Neoholothele incei Gold bruger i forhold til at fange byttedyr.
Det er vigtigt at forstå Neoholothele incei Golds naturlige habitat og genskabe disse forhold i fangenskab.
Ved at indrette terrariet efter de naturlige omgivelser vil Neoholothele incei Gold trives optimalt og udvise naturlig og fascinerende adfærd.
Hvordan skal temperatur og luftfugtighed være hos Neoholothele incei Golds?
Den ideelle temperatur for Neoholothele incei Golds er 22-28°C i løbet af dagen, med et let fald om natten for at efterligne de naturlige omgivelser i Trinidad og Venezuela.
Ved at holde disse temperaturer sikre man at edderkoppens fordøjelse fungerer optimalt og at den derved vil trives, kommer man under disse temperaturer kan edderkoppen have svært ved at fordøje og den vil derved få problemer med mave og tarm regionen der i svære tilfælde kan føre til dødsfald.
Det kan være en god ide at have et termometer i terrariet hvis man er i tvivl om temperaturen er som den skal være, men det er ikke en nødvendighed.
Luftfugtigheden er også vigtig, da Neoholothele incei Gold stammer fra tropiske regnskove med høj luftfugtighed.
Terrariet bør have en luftfugtighed på 70-80%.
Dette kan opnås ved regelmæssigt at dushe terrariet og sikre at substratet forbliver let fugtigt, men ikke decideret vådt.
Ved at anvende et hygrometer kan man se om luftfugtigheden er som den skal være, men husk at et hygrometer kun er vejledende og kan vise fejl så brug den sunde fornuft.
Hvis terrariet ser tørt ud kan det være en god ide at dushe det også selv om hygrometeret viser at der skulle være den rette luftfugtighed.
For laf luftfugtighed kan føre til dehydrering og andre sundhedsproblemer, så det er vigtigt at opretholde en god luftfugtighed.
Udover forstøvning kan det hjælpe at plante levende planter i terrariet som dermed er med til at opretholde luftfugtigheden og skabe et mere naturligt miljø.
Det er vigtigt at vælge planter, der kan trives under de samme forhold som edderkoppen og sikre, at de ikke udgør nogen skade for den.
Hvilket terrarium og bundlag skal man bruge til Neoholothele incei Gold?
Et passende størrelse terrarium er vigtigt for denne art, det er lige så vigtigt at terrariet er flugtsikkert da denne art kan klemme sig ud af selv små sprækker og derved stikke af.
Ventilationen er også vigtig for denne art så et akvarium er ikke optimalt, grunden til at ventilation er vigtig for denne art er den høje luftfugtighed som denne art lever under.
Her er der god mulighed for at skimmelsvamp kan gro hvis ikke at der er god udluftning da skimmelsvamp lever bedst i fugtige og ikke særligt godt ventilerede områder.
Terrariet kan enten være af glas eller akryl, det vigtige er at terrariet er stort nok til at give edderkoppen mulighed for at udvise naturlig adfærd.
Et terrarium der er ca. 4 gange så stort som edderkoppens benspænd eller mere er det optimale da dette giver den mulighed for at spinne og udvise naturlig adfærd.
For lidt plads vil gøre den inaktiv og den vil ikke udvise naturlig adfærd.
I terrariet er det en god ide at lave skjul med enten korkbark, hule træstammer eller kunstige huler således at edderkoppen kan føle sig tryg.
Bundlaget er en vigtig komponent i terrariet da dette er med til at opretholde luftfugtigheden og give edderkoppen mulighed for naturlig adfærd.
En blanding af kokoshumus, spagnummos og vermikulit er en god kombination men andre blandinger kan også bruges.
Det vigtige er at bundlaget kan holde på fugten uden at blive mudret og langsomt afgive fugten til omgivelserne.
Bundlaget bør være mellem 5-10 centimeter dybt for at edderkoppen kan grave og skabe huler, hvilket afspejler dens naturlige adfærd.
Ved at tilføje grene, kork, planter og andet kan man forbedre terrariets æstetik og give ekstra klatre- og skjulemuligheder for edderkoppen.
Det er en god ide at rengøre terrariet regelmæssigt og skifte bundlaget ud fra tid til anden, på denne måde sikre man at eventuel skimmelvækst holdes nede og bakterier fjernes som kan skade edderkoppen.
Ved at lave terrariet bioaktivt med planter og nyttedyr kan man undgå skimmelvækst og ikke skulle vedligeholde terrariet alt for ofte.
En let udtørring af terrariet kan også hjælpe til at bekæmpe bakterier og skimmelvækst, edderkoppen vil ikke tage skade af at være tørret ud et par dage men det er vigtigt efterfølgende at vande godt op.
Hvad spiser Neoholothele incei Gold og hvor ofte?
Neoholothele incei Gold har generelt god foderrespons og spiser primært insekter og andre små hvirvelløse dyr i naturen.
I fangenskab kan deres kost bestå af passende størrelser af græshopper, kakerlakker og melorme.
Størrelsen på foderdyret bør være på størrelse med edderkoppens bagkrop eller mindre men dog ikke for småt.
For stort bytte kan give edderkoppen problemer i det den så vil få problemer med at overmande sit bytte og derved kan komme til skade.
Foderdyr bør altid være fodret med passende og næringsrigt foder, før de tilbydes til edderkoppen, for at sikre, at edderkoppen får de nødvendige næringsstoffer.
Fodring bør ske en eller to gange om ugen, afhængigt af edderkoppens alder og størrelse, hvor større edderkopper kræver mindre hyppig fodring.
Ved at observere edderkoppens foderrespons vil man også kunne få indsigt i dens generelle sundhed.
En sund edderkop vil aktivt jage og fortære bytte, mens et fald i appetit kan indikere stress eller sundhedsproblemer.
Det er vigtigt at huske at fjerne eventuelt ufortærret bytte fra terrariet efter 24 timer da eventuelle foderdyr kan skade edderkoppen.
Hvis edderkoppen ikke vil spise kan det være et tegn på at den skal skifte exoskellet.
I denne periode vil den ikke tage bytte til sig før og efter et eventuelt skifte og det er vigtigt at der ikke er levende foderdyr ved den i denne periode.
Efter exo skellet skiftet kan der sagtens gå op til 14 dage før edderkoppen igen vil tage føde til sig.
Det er vigtigt at tilbyde foder efter 4-5 dage efter et exoskellet skifte og se om edderkoppen viser interesse, gør den ikke det bør det fjernes igen.
Perioden for et exoskellet skifte er kritisk for edderkoppen, den er blød i en periode og skal hærde op igen inden den begynder at jage.
Når den er fuldt hærdet op vil den begynde at jage igen.
Slings hærder relativt hurtigt op igen mens større edderkopper tager længere tid om at hærde op og derfor sagtens kan gå uden at ville tage føde til sig i 14 dage eller mere.
En god indikator for om edderkoppen trænger til foder er at se på dens bagkrop, er bagkroppen stor og fyldig er der ingen grund til at tilbyde foder, men er den derimod slunken og sammenfalden er det tid til foder igen.
Hvordan får Neoholothele incei Gold vand?
Det er vigtigt selv om der er en høj luftfugtighed i terrariet at tilbyde Neoholothele incei Gold vand.
En lav skål er det optimale at give edderkoppen vand i og denne bør rengøres og genopfyldes ca en gang om dagen for at forhindre bakterievækst.
Skålen skal være lav nok til at edderkoppen kan bunde i den så man forhindre at den drukner, men samtidig stor nok til at rumme en tilstrækkelig mængde vand.
Ud over en vand skål vil den rette luftfugtighed i terrariet også bidrage til edderkoppens væskebehov.
Det er vigtigt at dushe terrariet let, så substratet forbliver let fugtigt uden at blive gennem vådt.
For meget vand kan som tidligere nævnt føre til skimmelvækst i terrariet, det er derfor vigtigt at finde den rette balance så dette undgåes.
Ved at observere edderkoppens adfærd vil man kunne se om denne har den mængde væske den har behov for.
Tegn på dehydrering kan vise sig ved at edderkoppen bliver sløv og får et indtørret udseende samt en slunken bagkrop.
Ved at sørge for at der altid er vand ved edderkoppen i en skål kan man sikre at den ikke kommer til at mangle væske og derved bliver dehydreret.
Hvor stor bliver Neoholothele incei Gold og hvor hurtigt vokser den?
Neoholothele incei Gold vokser relativt hurtigt kontra andre arter men ikke voldsomt hurtigt.
Hunner bliver størst mens hanner bliver mindre men får længere ben og lever kortere tid.
Voksne hunner når typisk et benspænd på 7,5 til 10 centimeter, mens hanner er mindre og måler 6,5 til 7,5 centimeter.
Hunner er generelt større og kraftigere end hanner, hvilket er almindeligt blandt fugleedderkopper.
Ungdyr starter som brunlige eller grå og udvikler gradvist deres karakteristiske gulbrune farve, som de bliver større.
Overgangen fra ungdyr til voksen farve er fascinerende at se på og indikerer edderkoppens vækst og udvikling.
Hanner har en tendens til at have en kortere levetid og lever omkring 2 til 3 år, mens hunner kan leve op til 10 år eller mere under optimale forhold.
Hvordan er Neoholothele incei Gold temperament og kan den håndteres?
Neoholothele incei Gold er kendt for sit rolige og fredelige temperament, hvilket gør at denne edderkop kan være en god begynder edderkop.
Denne edderkop er generelt ikke aggressive og foretrækker at trække sig tilbage til sine huler frem for at gå i forsvarsposition.
Selvom de kan håndteres, er det vigtigt at gøre det med forsigtighed og respekt for at undgå at forårsage stress eller skade på edderkoppen.
Skal man håndtere er det vigtigt at lade edderkoppen vandre over på en eventuel hånd eller i en bøtte frem for at tage direkte om den og flytte den da dette kan skade den.
Undgå pludselige bevægelser og høje lyde, da disse kan forskrække edderkoppen og få den til at reagere defensivt.
Håndtering bør ske over en blød overflade da et fald ned på en hård overflade vil skade edderkoppens exoskellet og den herefter vil dø af sine skader.
En anden ting som er interessant ved Neoholothele incei Gold er at den skaber indviklede tunneler og tilflugtssteder i terrariet.
Dette tjener både både beskyttelse og til at indfange bytte.