Seneste bestilling af insekter er Tirsdag senest: D. 26/11 kl. 10:00
577,00 kr.
    Skifer-rød ornamental træedderkop - Poecilotheria rufilata
    search
    search
    • Skifer-rød ornamental træedderkop - Poecilotheria rufilata
    577,00 kr.

    Skifer-rød ornamental træedderkop - Poecilotheria rufilata

    LFTE-POERUF

    Poecilotheria rufilata, også kendt som Skifer-rød ornamental træedderkop, er en trælevende fugleedderkop fra de vestlige Ghats i Indien.

    Arten er kendt for sine smukke grønne og gule farver samt rødlige benmarkeringer, der gør den til en af de mest iøjnefaldende arter i sin slægt.

    Samtidig er Poecilotheria rufilata også den største af Poecilotheria arterne.

    Poecilotheria rufilata kan som voksen opnå et benspænd på op til 22-24 cm.

    Her er der tale ukønnede ungdyr med et benspænd på 4-5 cm.

    Arten trives bedst i et højt terrarium med skjulesteder i toppen af terrariet og kræver en høj luftfugtighed.

    Giften fra Poecilotheria rufilata er ikke livstruende, men et bid kan medføre smerte og ubehag, hvorfor direkte håndtering bør undgås.

    På lager i Viborg

      Hvordan ser Poecilotheria rufilata ud, og hvor kommer den fra?

      Poecilotheria rufilata, bedre kendt som skifer-rød ornamental træedderkop eller slate-red ornamental tree spider, er en stor og imponerende trælevende fugleedderkop hjemmehørende i de tropiske regnskove i de vestlige Ghats i Indien.

      Området her er præget af høj luftfugtighed og varme temperaturer året rundt.

      Denne art er let genkendelig på sine skinnende grønne og gule farver samt de karakteristiske rødlige markeringer på benene, der giver den et unikt udseende.

      I naturen lever den højt oppe i træerne, hvor dens farver hjælper med at camouflere den blandt løv og bark.

      Hvordan indretter man et terrarium til Poecilotheria rufilata?

      Som en trælevende art kræver Poecilotheria rufilata et højt terrarium, der giver mulighed for at udvise naturlig adfærd.

      Et terrarium på mindst 30x30x45 cm anbefales til unge individer, mens voksne dyr gerne skal op i en 45x45x60 når de når deres fulde størelse.

      Terrariet bør indeholde lodrette naturlig indretning som korkbark og grene,  ydermere så vil plastik planter eller levende planter være godt at tilføje for at give edderkoppen en naturlig adfærd og som ligeledes kan fungere som skjulesteder.

      Et substrat af kokoshumus og sphagnummos hjælper med at holde luftfugtigheden stabil, da arten trives bedst ved en luftfugtighed på 70-80%.

      Sørg for god ventilation for at forhindre skimmelvækst.

      Hvilken temperatur og luftfugtighed kræver Poecilotheria rufilata?

      Poecilotheria rufilata fungerer bedst ved dagtemperaturer mellem 24-28°C og nattemperaturer på omkring 20-22°C.

      Opvarmning af terrariet bør ske med en varmepære da arten lever i trætoppene og her får sin varme fra solen.

      Luftfugtigheden skal holdes på 70-80%, hvilket kan opnås ved at spraye terrariet et par gange om ugen.

      En lav vandskål i terrariet er vigtig for at sikre adgang til frisk vand for edderkoppen i de perioder hvor terrariet udtørres for at undgå skimmelvækst.

      Denne udtørring kan ske ved at lade terrariet tørre helt ud i en periode på 7-10 dage hvor der ikke tilføres vand til terrariet men der kun er en vandskål som edderkoppen kan drikke fra.

      På denne måde fjerner man en af de 2 ting der skal til for at bakterier, mider og skimmelsvamp kan trives nemlig vand, ved at fjerne vandet fjerner man også muligheden for at disse microorganismer kan trives og formere sig.

      Det er vigtigt at udtørring ikke sker i en periode hvor edderkoppen skal skifte exo skellet, dette ses ved at edderkoppen stopper med at spise og på et tidspunkt skifter exo skellet.

      I denne periode er det meget vigtigt at luftfugtigheden holdes højt både, før under og ca. 2-3 uger efter et exo skellet skifte eller til edderkoppen igen begynder at tage føde til dig.

      Er luftfugtigheden for lav under et exo skellet skifte kan det resulterer i at edderkoppen sidder fast i sit gamle exo skellet og derved dør.

      Hvad spiser Poecilotheria rufilata, og hvor ofte skal den fodres?

      Poecilotheria rufilata lever i naturen af insekter og små hvirveldyr.

      I fangenskab kan den fodres med fårekyllinger, kakkelakker og græshopper.

      Ungdyr og slings bør fodres ugentligt, mens voksne kan fodres hver anden uge.

      Det er vigtigt at fjerne ufortærede byttedyr, især under exoskelet-skifte, da især fårekyllinger kan være slemme til at angribe edderkoppen og påføre den skader der resulterer i at den dør.

      Hvis edderkoppen går i spisestop så skift til foderemner så som kakerlakker der ikke gnaver i edderkoppen på samme måde som fårekyllinger.

      Som andre Poecilotheria arter tager Poecilotheria rufilata også relativt store byttedyr, det er ikke ualmindeligt at Poecilotheria rufilata tager bytte der er på samme størrelse eller lidt større end dem selv og fortære dem.

      På bagkroppen kan man kan man se om edderkoppen trænger til foder, hvis edderkoppens bagkrop er slunken og lille trænger den til foder, men er den stor og svulstig er der ikke nogen grund til at give den foder.

      Hvor stor kan Poecilotheria rufilata blive, og hvor hurtigt vokser den?

      Poecilotheria rufilata er den største art i sin slægt, men samtidig også den største trælevende edderkop i verden og kan som voksen opnå et benspænd på op til 22-24 cm.

      Arten vokser relativt hurtigt og når sin voksen størrelse inden for 2-3 år under optimale forhold.

      Hunner bliver størst og opnår et benspænd på 22-24 cm som voksne og er typisk både større og kraftigere byggede end hannerne.

      Hanner bliver derimod normalt mindre med et benspænd på 17-19 cm og har en mere slank og let kropsbygning.

      Hannerne udvikler også længere ben i forhold til kroppen og får de klassiske boksehandsker der anvendes ved parring, hvilket hjælper dem med at bevæge sig hurtigt i deres søgen efter hunner, når de er kønsmodne.

      Hunner kan leve i op til 12-15 år, mens hanner typisk lever omkring 3-4 år efter deres sidste exoskelet-skifte.

      Hvordan håndterer man Poecilotheria rufilata, og er den farlig?

      Poecilotheria rufilata er kendt for sin hurtighed og defensive adfærd.

      Hvis den føler sig truet, kan den reagere aggressivt ved at løfte kroppen, vise sine gifttænder og endda bide.

      Giften fra denne art er ikke livstruende for mennesker, men dens bid kan forårsage smerte, hævelse og ubehag lidt som et meget kraftigt hvepsestik.

      Nogle personer kan opleve symptomer som muskelkramper, kvalme eller hovedpine.

      Det anbefales derfor at undgå direkte håndtering.

      Brug altid en blød pensel og en plastbeholder ved nødvendige flytninger for at minimere faren for edderkoppen og ejeren

      Lav en ny konto

      Har du en konto i forvejen?
      Login istedet eller Nulstil adgangskode