Thailand golden fringe Edderkop - Ornithoctonus Aureotibialis
Ornithoctonus aureotibialis, også kendt som den thailandske gyldne fugleedderkop, er en jordlevende art fra Thailands tropiske skove.
Arten kendes på sine gyldne bånd på benene og graver komplekse hulesystemer.
For at sikre de rette betingelser i fangenskab skal temperaturen holdes på 24-26°C og luftfugtigheden på 75-80%.
Terrariet bør have et dybt substrat og god ventilation.
Ornithoctonus aureotibialis lever af insekter som fårekyllinger og græshopper.
Af natur er den defensiv og foretrækker at holde sig skjult i sine huler frem for at indtage forsvarsposition.
Giften er kraftig, men ikke livstruende for mennesker.
Her er der tale om slings på 1-1,5 cm i benspænd måske større, som leveres i et slingsrør for opbevaring.
Slings kræver regelmæssig forstøvning og fodring for sund vækst.
Hvordan er det naturlige habitat for Ornithoctonus aureotibialis, og hvordan lever den i naturen?
Ornithoctonus aureotibialis stammer fra de tropiske skove i Thailand, hvor klimaet er varmt og fugtigt året rundt.
I naturen lever denne art primært i tætbevoksede skove med en tæt underskov, der skaber et mørkt og skyggefuldt miljø.
Jorden er ofte løs og fugtig, hvilket giver edderkoppen ideelle forhold til at grave dybe huler.
Disse huler kan være op til flere centimeter dybe og fungerer som skjul for rovdyr og beskyttelse mod de ekstreme vejrforhold.
I naturen er Ornithoctonus aureotibialis en nataktiv jæger, der forlader sin hule efter mørkets frembrud for at finde bytte.
Dagtimerne tilbringes i hulen, hvor temperaturen og fugtigheden er mere stabil.
Arten lever af smådyr og insekter, som den fanger med hurtige, præcise angreb.
Edderkoppens evne til at grave dybe huler giver den også et sikkert sted når den skal skifte exo skellet, hvor den er særligt sårbar.
Hvilken temperatur og luftfugtighed kræver Ornithoctonus aureotibialis?
I fangenskab skal temperaturen holdes mellem 24-28°C om dagen, med et let fald til omkring 20-22°C om natten.
For at opretholde temperaturen kan man med fordel anvende en varmepære, med eller uden lys, til at hæve temperaturen. Man kan også anvende en varmemåtte, men denne skal placeres på siden af terrariet, da edderkoppen vil grave sig ned for at undgå varmen.
Derfor er varmemåtter ikke den ideelle løsning.
Luftfugtigheden bør ligge mellem 75-80%, hvilket kan opretholdes ved regelmæssigt at forstøve terrariet og placere en lav vandskål i terrariet.
For meget vand bør undgås, da det kan føre til svampevækst, som kan skade edderkoppen.
Det kan ligeledes til tider være en fordel at lade terrariet tørre ud og kun holde en lille del af terrariet fugtigt.
På den måde fjernes eventuel skimmelsvamp og bakterievækst fra terrariet da disse kræver fugt og varme.
Hvordan indretter man terrariet til Ornithoctonus aureotibialis, og hvad er de bedste substratvalg?
Terrariet bør have et dybt substrat på mindst 5-8 cm, så edderkoppen kan grave, denne anbefaling gælder dog for voksne individer.
En god tommelfingerregel er, at edderkoppens benspænd skal svare til den substratdybde, der skal være i terrariet. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at lave en bakke op i terrarier med en lav kant foran, så edderkoppen har flere muligheder for at grave i forskellige dybder.
En blanding af kokoshumus og spagnum fungerer godt til at holde på fugten.
Et terrarium på minimum 30x30x30 cm er passende for voksne eksemplarer.
En god tommelfingerregel er at edderkoppens krop med ben skal kunne være i terrariets bundareal mindst 4 gange (2 gange i breden og 2 gange i dybden)
Skjulesteder som kork og huler er vigtige, da edderkoppen er sky af natur.
Ventilation er vigtig for at undgå skimmelvækst, men bør ikke være så udpræget at terrariet tørrer ud for hurtigt.
Hvad spiser Ornithoctonus aureotibialis, og hvordan sikrer man korrekt fodring?
Denne art er en ivrig jæger, der lever af insekter.
Voksne fugleedderkopper kan fodres med fårekyllinger, kakerlakker og græshopper.
Slings og ungdyr bør fodres med mindre byttedyr som mikrogræshopper eller små fårekyllinger.
Voksne kan fodres en gang om ugen til en gang hver 10. dag, mens ungdyr og slings bør fodres oftere og ca 2-3 gange ugentligt.
Eventuelle ufortærede insekter bør fjernes fra terrariet inden for 24 timer, da de kan skade edderkoppen, især under exo skellet skifte.
Hvordan opretholder man korrekt fugtighed og væskebalance hos Ornithotonus aureotibialis?
Selvom Ornithoctonus aureotibialis får det meste af sin væske gennem byttedyr, er det stadig vigtigt at sikre at der er vand til stede i terrariet.
En lav vandskål bør placeres i terrariet og rengøres samt fyldes regelmæssigt.
Forstøvning er nødvendig for at opretholde luftfugtigheden, men undgå at overvande substratet.
Det anbefales at forstøve let et par gange om ugen, så undgår man at luftfugtigeden bliver for høj og klimaet forbliver som det skal være.
Hvor stor kan Ornithoctonus aureotibialis blive, og hvad er dens vækstrate?
Arten vokser relativt hurtigt under optimale forhold.
Hanner opnår typisk en benspænd på 10-12 cm, mens hunner kan blive op til 15 cm.
Hanner bliver kønsmodne inden for 2-3 år og bliver typisk ikke meget mere end 5-6 år gamle, mens hunner typisk først er kønsmodne efter 3-5 år, men til gengæld kan de leve i op til 12-15 år.
Under vækstperioden gennemgår edderkoppen flere exo skellet skifte, i denne periode er det vigtigt at luftfugtigheden er høj og forbliver det da for lav luftfugtighed kan gøre at edderkoppen sidder fast i sit exo skellet og derfor dør.
Hvordan er temperamentet hos Ornithoctonus aureotibialis, og hvordan opfører den sig normalt?
Ornithoctonus aureotibialis er kendt for at være en sky og defensiv art, der foretrækker at holde sig skjult det meste af tiden.
I naturen tilbringer den størstedelen af sit liv i sine underjordiske huler.
Når den føler sig truet, vil den ofte trække sig tilbage frem for at konfrontere en potentiel fare.
I fangenskab viser den samme adfærd og vil sjældent bevæge sig uden for sit skjul, medmindre den jager.
Hvis du har brug for at flytte edderkoppen, anbefales det at bruge en blød pensel og en lille beholder til forsigtigt at flytte den ind i, da direkte håndtering kan ende galt.
Denne art egner sig ikke til håndtering og bør kun håndteres hvis det er absolut nødvendigt.
Hvor giftig er Ornithoctonus aureotibialis, og hvad skal man vide om dens bid?
Ornithoctonus aureotibialis er en old world art som har en potent gift.
Giften bruges primært til at lamme og optage dens bytte.
Selvom dens bid kan være smertefuldt for mennesker, anses det ikke for at være farligt.
Symptomer på et bid kan inkludere lokal hævelse, rødme og smerte, der kan vare alt fra nogle timer til flere dage afhængigt af personen.
Der kan også opstå mild kvalme eller hovedpine hos nogle mennesker.
Det er vigtigt at bemærke, at denne art sjældent bider uden provokation og foretrækker at flygte eller indtage en defensiv position, før den går til angreb.
Derfor anbefales det at undgå direkte kontakt og håndtering for at minimere risikoen.