Seneste bestilling af insekter er Tirsdag senest: D. 08/04 kl. 10:00
2.999,95 kr.
    Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall - (60X45X90cm)
    search
    search
    • Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall - (60X45X90cm)
    2.999,95 kr.

    Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall - (60X45X90cm)

    EX-PT2608

    Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall (60x45x90 cm) er et højt glas-terrarium med god luftcirkulation. 

    Højden gør det velegnet til krybdyr som kronegekkoer, daggekkoer og små kamæleoner, som er trælevende arter.

    De to glasdøre kan åbnes forfra og gør det nemt at passe dyrene. 

    Et enkelt lukkesystem hjælper med at holde dørene lukkede. 

    Nettoppen er aftagelig og udskiftelig, og UVB-lys og varme kan i et vist omfang nå ned i terrariet, alt efter lampe og placering.

    Baggrunden har riller, hvor man kan skjule enkelte kabler til fx regnanlæg eller følere. 

    Det kan være praktisk, hvis man ønsker at holde indretningen enkel og uden synlige ledninger. 

    Glasset gør det let at se ind i terrariet og holde øje med dyrene.

    Bunden er vandtæt, hvilket betyder, at terrariet også kan bruges som paludarium.

    Levering 7 - 14 dage

      Hvilke dyr passer Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall til – og hvad kan det bruges til?

      Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall (60x45x90 cm) er et højt terrarium i glas, der egner sig til trælevende krybdyr og padder, som har brug for plads i højden.

      Terrariet gør det muligt at indrette med grene, planter og skjul i flere niveauer, så dyr som kronegekkoer, daggekkoer, små kamæleoner og  trælevende frøer har mulighed for at søge op ad og finde skjul som de vil gøre det i naturen.

      På forsiden sidder to glasdøre, som kan åbnes hver for sig. 

      Det gør det lettere at fodre, gøre rent og passe dyrene uden at skulle åbne hele terrariet på én gang. 

      Et enkelt lukkesystem holder dørene lukket ved hjælp af en lille vippeknap, der vippes op, når dørene er lukket. 

      Hvis man ikke husker at vippe knappen op efter lukning, er dørene ikke låst. Det betyder, at dyrene kan få dem skubbet op indefra og slippe ud af terrariet.

      Øverst sidder et låg af fintmasket metalnet, som kan tages af. Det giver mulighed for at montere belysning og varmekilder over terrariet, så lyset og varmen kan trænge ned – hvor meget, afhænger af typen af lampe og hvordan den er placeret.

      Terrariet leveres med en let baggrund, hvor bagsiden har riller, så man kan føre enkelte kabler ind – fx til tågesystem eller måleudstyr. Det kan være praktisk, hvis man vil holde høj luftfugtighed til arter som trælevende frøer eller daggekkoer. 

      Bunden er lavet af glas og holder tæt, så man kan opsætte et paludarium – altså en kombination af vand og land. 

      Det kan være nyttigt for padder eller andre dyr, som har behov for begge dele.

      Fordi terrariet har glas hele vejen rundt, er det nemt at holde øje med dyrene og følge deres bevægelser og adfærd.

      Terrariet egner sig især til arter, der lever i højden og har behov for fugtige omgivelser med rig mulighed for at kravle, skjule sig og finde passende temperaturzoner. 

      Det kan bruges til at opbygge klassiske regnskovsopstillinger med planter og grene eller indrettes som et mindre paludarium med både land og vandelementer – alt efter dyrenes behov.

      Til hvilke dyr giver et højt terrarium som Exo Terra Medium/X-Tall mening?

      Et højt terrarium som Exo Terra Medium/X-Tall (60x45x90 cm) giver først og fremmest mening til dyr, der lever en stor del af deres liv i højden.

      Det gælder arter, der i naturen opholder sig i buske, træer eller andre ting, de kan kravle på over jorden, og som bruger deres omgivelser aktivt til at kravle i højden, gemme sig og regulere deres temperatur.

      Her er det vigtigt med plads opad frem for bare i bredden.

      Typiske eksempler på sådanne dyr er kronegekkoer, daggekkoer, små kamæleoner og trælevende frøer – eller trælevende øgler, skinker og firben.

      Fælles for dem er, at de har brug for en indretning med grene, planter og skjul i flere niveauer, så de kan udnytte hele højden i terrariet.

      Et lavt terrarium vil ofte ikke kunne opfylde disse behov – heller ikke selvom der er god plads i bunden.

      Højden giver også mulighed for at etablere forskellige zoner i terrariet, for eksempel områder med højere temperatur eller mere skygge, hvilket er nyttigt for dyr, der selv vælger, hvor de vil opholde sig i løbet af dagen.

      Desuden gør det det lettere at placere UVB- og varmelamper i toppen, så lyset kommer oppefra – ligesom solen naturligt gør i deres oprindelige omgivelser.

      Et terrarium i denne størrelse kan derfor bruges til at skabe et miljø, der ligner dyrenes naturlige omgivelser mere realistisk.

      Hvis man har brug for at justere temperatur eller luftfugtighed, er der plads til at tilføje udstyr som fx et regnanlæg eller et termometer og hygrometer for at holde øje med værdierne.

      Kort sagt giver et højt terrarium mening, når man holder arter, der naturligt lever i højden.

      Det handler ikke kun om plads, men om at give dyrene mulighed for at leve så naturligt som muligt.

      Hvis man derimod holder dyr, der lever på jorden eller graver, vil et lavere terrarium med mere bundplads ofte være mere passende.

      Hvilke funktioner gør Exo Terra Medium/X-Tall praktisk i brug?

      Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall (60x45x90 cm) har flere funktioner, som kan gøre daglig brug mere enkel og overskuelig – både ved indretning og pasning af dyrene.

      Dørene sidder på fronten og kan åbnes hver for sig. Det gør det nemt at komme til, når man skal fodre, gøre rent eller tilpasse indretningen.

      Samtidig kan man nøjes med at åbne en dør ad gangen, så man forstyrrer mindst muligt og nedsætter risikoen for, at dyrene stikker af. Låsen består af en vippeknap, som skal vippes, når dørene er lukket. 

      Dette forhindrer, at dørene kan åbnes indefra, og fungerer som en enkel måde at holde dem lukket på – så længe man husker at vippe den op.

      Øverst sidder et låg af fintmasket metalnet, som kan tages helt af og udskiftes hvis det går i stykker.

      Dette giver mulighed for at placere UVB- og varmelamper direkte ovenpå hvor uvb lys og varme kan placeres og give effekt

      Hvor godt lyset og varmen når ned, afhænger af typen af lampe og hvor den er placeret, man skal typisk regne med at nettet tager 30-40% af UVB lyset hvorfor man bør vælge noget der passer til den enkelte art ud fra dens behov.

      Har man behov for hjælp til dette kan man kontakte forfatteren.

      Hvis man har brug for at tilføje regnsystemer eller følere til termometre, hygrometre eller termostater, kan det også nemt føres ind oppefra.

      Til terrariet medfølger en baggrund i flamingo med struktur. 

      Baggrunden dækker bagsiden og giver både muligheder for at kravle og skjule sig.

      Bagpå er der lavet riller, hvor man kan føre enkelte kabler, for eksempel forskellige fører ned gennem så de gemmes væk og så ledningerne ikke fylder inde i terrariet. 

      Det gør det lidt lettere at holde styr på udstyret, men der er begrænset plads, og materialet baggrunden er lavet af gør at det ikke egner sig til ting der bliver varme da dette kan øge risikoen for brand.

      Bunden er lavet af glas og er helt tæt, hvilket gør det muligt at lave en lille vand del og dermed holde en høj luftfugtighed uden at der løber vand ud af bunde ud. 

      Dette kan være en fordel, hvis man holder padder eller vil lave en del af terrariet er med en akvaristisk del, som i et paludarium.

      Alt i alt er terrariet udstyret med funktioner, der kan gøre det lettere at passe dyrene og holde terrariet overskueligt og funktionelt, hvis man tænker sig om og vælger indretning og udstyr, der passer til de dyr, man holder.

      Hvordan sikrer Exo Terra Medium/X-Tall luftudskiftning i et fugtigt terrarium?

      Ventilationen i Exo Terra Medium/X-Tall er baseret på et simpelt system, hvor luft kan strømme ind forrest under dørene og ud gennem nettoppen. Det skaber en form for gennemtræk, hvor luften bevæger sig nedefra og op. Det betyder, at stillestående luft udskiftes løbende, hvilket er med til at holde luften i bevægelse og mindske risikoen for stillestående og fugtig luft, der ellers kan føre til dårlig lugt, mug, kondens eller generelt ustabilt indeklima.

      God luftcirkulation er især nyttig i fugtige terrarier, hvor der ellers let kan opstå problemer med dårlig lugt, svamp eller kondens.

      Ventilationsåbningen under dørene sørger for, at der kommer frisk luft ind i den nederste del af terrariet, hvor der ofte er mest fugt.

      Det kan være en fordel for dyr, der opholder sig i bunden af terrariet, hvor fugten typisk samler sig, og hvor frisk luft derfor er vigtig.

      Netmaterialet i toppen gør det muligt for varm luft at slippe ud, og giver samtidig mulighed for at montere lamper direkte ovenpå.

      Hvor effektivt det fungerer, afhænger af, hvordan terrariet er indrettet, og hvilket udstyr man bruger. Men systemet kan være en hjælp til at holde luftcirkulationen i gang uden behov for ekstra ventilatorer – så længe terrariet ikke er pakket for tæt.

      Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at høj luftudskiftning også kan føre til hurtigere udtørring.

      Hvis man har dyr, der kræver høj luftfugtighed, kan det være nødvendigt at justere luftfugtigheden ved at installere et regnanlæg, tågemaskine, vanddele eller tættere beplantning for at holde fugten oppe, samtidig med at luften stadig kan flytte sig frit.

      Ventilationen i Exo Terra Medium/X-Tall sørger ikke automatisk for de rette forhold, men giver mulighed for at skabe god luftudskiftning, hvis man selv indretter terrariet og vælger udstyr på en måde, der passer til de dyr, man holder.

      Bunden i Exo Terra Medium/X-Tall er let hævet fra underlaget, hvilket giver mulighed for at placere en varmemåtte under terrariet, hvis man holder arter, der har behov for ekstra varme nedefra.

      Varmemåtten placeres udenpå under terrariets bund og varmer op gennem glasset.

      Det kan være en hjælp til at skabe et mere stabilt temperaturskift mellem dag og nat eller til at give varme i et bestemt område.

      Det er vigtigt, at man ikke placerer varmemåtter inde i selve terrariet, da det øger risikoen for brand og kan føre til alvorlige forbrændinger hos dyrene, hvis de ligger direkte ovenpå varmekilden.

      Ved at montere varmen udefra og kombinere den med termostat, får man en sikker løsning, som samtidig giver dyrene mulighed for at vælge, hvor de vil opholde sig, alt efter behov.

      Hvordan adskiller Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall sig fra andre terrariemærker?

      Exo Terra Natural Terrarium Medium/X-Tall (60x45x90 cm) adskiller sig primært ved, at det er muligt at købe reservedele separat.

      Hvis nettoppen, baggrunden eller lukkemekanismen går i stykker, kan disse dele skiftes ud enkeltvis, uden at man behøver at udskifte hele terrariet.

      En anden praktisk funktion er terrariets to separate glasdøre på forsiden.

      Det gør det lettere at passe dyrene, da man kan fodre og rengøre uden at åbne hele terrariet samtidig, hvilket reducerer risikoen for, at dyrene slipper ud.

      Terrariet har ventilation med luftindtag under dørene og en nettop, som sørger for god luftcirkulation.

      Luftindtaget under dørene kan nemt klikkes af og på, hvilket gør det hurtigt og enkelt at holde rent og pænt.

      Funktionen kan hjælpe med at undgå problemer med kondens, mug og dårlig lugt, som ellers kan opstå i fugtige terrarier.

      Bunden er lavet af vandtæt glas og er hævet fra underlaget.

      Det gør det muligt at bruge en varmemåtte under terrariet eller opbygge terrariet med både land- og vandområder som et paludarium.

      Endelig er baggrunden udstyret med diskrete riller til kabelføring, så ledninger til udstyr nemt kan skjules.

      Samlet set er Exo Terra Medium/X-Tall praktisk i brug og tilbyder fleksibilitet gennem muligheden for at skifte enkelte dele, hvis de bliver beskadiget.

      Kunder der købte dette produkt købte også:

      Lav en ny konto

      Har du en konto i forvejen?
      Login istedet eller Nulstil adgangskode