Bænkebider Hvide Tropiske 1,0l Kultur
Hvid Tropisk Bænkebider
Dansk Navn: Hvid Tropisk Bænkebider
Latinsk Navn: Trichorhina Tomentosa
Produktionsland: Tyskland
Størrelse: 4 mm
Indhold: 1 kultur 1,0L Pr. æske
Bestillingsvar: Bestilling senest Fredag kl 10:00 afsendelse Tirsdag eller Onsdag kommende uge.
Den hvide tropiske bænkebider stammer oprindeligt fra det centrale og sydlige Amerika hvor arten er meget udbredt. Over tid er arten blevet introduceret til Europa hvor den bruges i væksthuse som skraldemænd. Bænkebideren har vist sig utroligt effektiv i disse omgivelser også bedre end de ellers kendte arter i Europa grundet at denne art trives under høje temperaturer og høj luftfugtighed. Bænkebideren er nataktiv hvilket også gør den egnet som skraldemand i regnskovs terrarier med levende planter hvor de vil fjerne døde plantematerialer og fækalier fra dyrene. Ud over dette så udgør de et fantastisk foder hvis dyrene skulle være så heldige at finde dem.
Opbevaring: Hvide tropiske bænkebidere kan opbevares i den beholder de kommer i men kan også puttes i større beholder eller direkte i terrariet.
Temperatur: Opbevares bedst mellem 22 og 28 grader Celsius. Ingen direkte sollys!
Fodring: Hvide tropiske bænkebidere kan fodres med bænkebider foder fra monis men også visne blade og nedbrudt træ er glimrende foder til hvide tropiske bænkebidere. I et bioaktivt terrarie passer de fint ind, som skraldemænd der lever af rådnende plantemateriale og er derved med til at rydde op i bundlaget.
Formering: Hvide tropiske bænkebidere føder som andre bænkebidere levende unger. Ungerne er kun 0.5 mm og er næsten umulige at se med det blotte øje. Bænkebiderne er ikke særligt produktive og derfor er insektet ikke egnet som et grundfoder, bænkebideren er mere et nyttedyr der kan benyttes i regnskovsterrariet. En rigtig god kultur kan nemt tage mere end 8 måneder at producere, men som med mange andre arter er varme det der er nøglen så en temperatur på 28 grader er optimal for dyrene.
Forsendelse: Forsendelse af hvide tropiske bænkebidere er ikke mulig i vinterperioderne i det dyrene ikke tåler lave temperaturer. I perioder hvor temperaturen kommer ned omkring frysepunktet om vinteren er dette insekt ikke muligt at sende heller ikke med heatpack. Når det er muligt at sende dette insekt vil det fremgå på siden og produktet vil være muligt at købe.
I de perioder hvor det ikke er muligt at sende produktet vil produktet ikke være muligt at købe.
Indhold Pr. 100gDer er ingen undersøgelser af indholdet på hvide tropiske bænkebidere men insektet er godt foder til farvefrøer, små gekkoer og firben eller mindre kamæleoner eller kamæleon unger.