Exo Terra’s glasterrarier er blandt de mest populære terrarier inden for hobbyen, til hold af krybdyr, slanger, frøer, og insekter. Det er ikke helt uden grund, da Exo Terra’s terrarier ikke kun er utrolige praktiske men også sikre, hvilket også er kendetegnet ved deres høje produktionskvalitet.
Funktioner
På Skægagame Terrarium Startsættet er der 2 front døre, der kan åbnes separat fra hinanden. Dørene giver derved en nem adgang under fodring, dekoration, vedligeholdelse mm.
Der er en lås på lågerne så ingen dyr kan skubbe lågerne op og undslippe, og kan tilføjes en ekstern lås til terrariet, så lågerne ikke kan åbnes ved uheld.
På fronten under lågerne findes der udluftning for nem ventilation, ligesom toppen af terrariet består af net, dette giver både god topventilation, samt tillader at UVB og infrarøde stråler at trænge igennem, så slipper man for at have lamperne hængende inde i terrariet. Toppen er desuden også aftagelig, hvilket giver nem adgang både under dekorations indretning og rengøring.
På bagsiden af terrariet er der indgange til ledninger eller rør, ligesom der er på standartterrarierne dette gør det nemt at installere, termometer, hygrometer, vandfald, regn system mm.
Bundpladen på terrariet er hævet, hvilket giver mulighed for at montere en varmemåtte, så man nemt kan opvarme f.eks. den ene ende af terrariet.
Front dørene/vinduerne sidder højt oppe, og giver god mulighed for at lave et tykt lag af substrat under dørene, f.eks. til gravende krybdyr eller hvis man ønsker at lave et paludarium.